PFA Pension: Afslag på udbetaling for nedsat erhvervsevne grundet fibromyalgi

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om udbetaling for nedsat erhvervsevne fra PFA Pension.

Klageren, der er diagnosticeret med fibromyalgi i januar 2015, blev fuldtidssygemeldt fra sit kontorarbejde den 30. november 2015 og opsagt pr. 31. oktober 2016. Hun har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne, som dækker, hvis erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller derunder.

Klageren påstår, at hun er berettiget til udbetaling, da hun den 24. oktober 2017 blev tilkendt et fleksjob på 9 timer ugentligt med en effektivitet på 60%. Hun mener, at dette dokumenterer, at hendes helbredsmæssige erhvervsevne og indtjeningsevne er nedsat til halvdelen eller derunder. Hun er uenig i selskabets vurdering af, at sociale forhold påvirker hendes erhvervsevne i væsentlig grad, og fastholder, at fibromyalgi og kroniske smerter er den altoverskyggende årsag.

PFA Pension har afvist kravet. Selskabet fastholder, at klageren ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. De har lagt vægt på, at klageren arbejdede fuld tid frem til november 2015, og at der ikke er sket en ny helbredsmæssig forværring siden da. Selskabet anfører desuden, at andre faktorer end rent helbredsmæssige, såsom udflytning af arbejdsplads og stress i forbindelse med ægtefælles og barns sygdom, har påvirket hendes erhvervsevne. De kritiserer også, at arbejdsprøvningen ikke forsøgte at optrappe arbejdstiden væsentligt.

Sagen inkluderer lægelige og kommunale akter, herunder en reumatologisk speciallægeerklæring fra august 2016, der bekræfter fibromyalgisyndrom, men også nævner, at klageren selv tvivlede på at kunne arbejde mere end 20-25 timer ugentligt. En statusbeskrivelse fra en jobkonsulentvirksomhed for perioden november 2016 til september 2017 beskriver to praktikforløb, hvoraf det sidste var på 9 timer ugentligt med omfattende skånehensyn og en effektivitet på 60%. Denne rapport konkluderer, at klagerens helbred vurderes som den væsentligste barriere for det ordinære arbejdsmarked.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerens erhvervsevne er påvirket i en ikke ubetydelig grad. Det er dog ikke godtgjort, at erhvervsevnen er nedsat med halvdelen eller mere på grund af helbredsmæssige forhold.

Nævnet har ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på følgende:

• Det påhviler forsikringstageren at bevise størrelsen og rigtigheden af et fremsat krav i henhold til almindelige forsikringsretlige principper, som de er reguleret af Forsikringsaftaleloven § 1.
• Klagerens gener havde været til stede i 10 år inden sygemeldingen, og hun havde arbejdet på fuld tid frem til november 2015.
• Sygemeldingen var begrundet i udflytningen af hendes arbejdsplads, belastning i forbindelse med barn med psykisk sygdom og misbrug, samt smerterne. Dette indikerer, at helbred ikke er den eneste årsag til den nedsatte erhvervsevne.
• Klageren oplyste selv til speciallægen i august 2016 og til kommunen i oktober 2016, at hun ikke forventede at kunne arbejde mere end 20-25 timer ugentligt.
• Praktikkriterierne i den første praktik blev nedjusteret på grund af ægtefællens alvorlige sygdom, hvilket førte til en start på kun 3 timer om ugen.
• Der er alene foretaget én afklarende arbejdsprøvning, og der er ikke forsøgt at øge arbejdstiden på relevant vis.
• Nævnet finder, at det ikke på tilstrækkelig vis er bevist, at klagerens helbred i sig selv begrunder en nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen.