Tvist om reduktion af pensionstilsagn ved fratrædelse før tid trods opnået anciennitet

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende størrelsen af pensionstilsagnet efter forsikringstagerens fratrædelse og ophør af pensionsindbetalinger.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren har siden 1970'erne haft en tilsagnsordning hos Danica Pension. I 2018 indgik han en frivillig fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver, hvilket medførte, at hans pensionsindbetalinger til ordningen ophørte. Det blev aftalt, at pensionsudbetalingerne først skulle påbegyndes, når klageren fylder 65 år. Ved fratrædelsen havde klageren opnået mellem 40 og 45 års anciennitet, hvilket er den maksimale anciennitet på 40 år, der kan opnås ved det 65. år.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren gør gældende, at han har ret til et fuldt pensionstilsagn på 60 % af sin slutløn. Han argumenterer for, at han har opnået den maksimale anciennitet på 40 år ved sit 65. år, og at pensionsregulativet af 2015 § 9 understøtter hans ret til at bevare fuldt tilsagn. Han mener desuden, at pensionsregulativet af 2015 § 2, stk. 2.1, ikke er relevant i hans tilfælde, da han ikke ønsker at påbegynde pensionsudbetaling som førtidspensionering (dvs. før 65 år). Han fastholder, at der derfor ikke skal ske en aktuarmæssig beregning af tilsagnet.

Selskabets påstande: Danica Pension fastholder, at klageren kun har krav på et reduceret pensionstilsagn på ca. 55,5 % af hans slutløn. Selskabet begrunder dette med, at klagerens pensionsindbetalinger til ordningen ophørte inden det forudsatte udbetalingstidspunkt (65 år). Selskabet henviser til pensionsregulativet af 2015 § 2, pkt. 2.1, som de tolker således, at tilsagnet skal reduceres ved en aktuarmæssig beregning, når indbetalingerne ophører, men udbetalingerne ikke starter straks som førtidspensionering. Selskabet henviser også til pensionsregulativet af 2015 § 9 og en tidligere afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 58627) som præcedens for, at reduktion skal ske, når indbetalinger ophører før udbetalingstidspunktet.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets flertal finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at reducere klagerens pensionstilsagn. Flertallet lægger vægt på, at pensionsregulativets bestemmelser om pensionstilsagn tager udgangspunkt i, at mandlige medarbejdere pensioneres ved det fyldte 65. år, og at præmie betales frem til dette tidspunkt. Det fulde pensionstilsagn forudsætter, at man har opnået 40 års anciennitet, hvilket er det maksimale.

Det fremgår af pensionsregulativets punkt 2.1, at ancienniteten ved pensionering før 65 år skal reduceres forholdsmæssigt. Endvidere skal pensionstilsagnet reduceres ved en aktuarmæssig beregning, hvis indbetalingerne stopper efter det fyldte 60. år, men inden det fastsatte tidspunkt for alderspensioneringen, og pensionsudbetalingen ikke samtidig påbegyndes som førtidspensionering. I sådanne tilfælde tages der hensyn til dette ved den aktuarmæssige beregning af pensionstilsagnet.

Af pensionsregulativets punkt 9 fremgår det, at en medarbejder har mulighed for at foretage præmieafløsning og derved bevare sit pensionstilsagn ved fratrædelse før det fastsatte pensioneringstidspunkt (65 år).

Flertallet har også lagt vægt på, at en praksis med aktuarberegnet reduktion af pensionstilsagnet i en situation som klagerens er rimeligt begrundet i den omstændighed, at der ikke sker præmieindbetaling til pensionsordningen frem til det 65. år. Flertallet henviser desuden til sin tidligere afgørelse (sag nr. 58627) i en lignende sag, hvor forsikringstageren – der havde samme type pensionsordning og også var fratrådt sin stilling efter mere end 40 års ansættelse, men før det fyldte 65. år – ikke fik medhold i kravet om fuldt pensionstilsagn. Flertallet finder ikke, at der er godtgjort realitetsændringer af pensionsregulativet, der kan begrunde en anden vurdering af nærværende sag.

Mindretallet finder, at pensionsregulativets punkt 2.1 er uklart for så vidt angår, om forsikringstageren må tåle en aktuarmæssigt beregnet reduktion af pensionstilsagnet i en situation som den foreliggende, hvor pensionsindbetalingerne stopper efter 60 år, men før 65 år, og hvor pensionsudbetalingerne ikke samtidig påbegyndes som førtidspensionering, men først ved 65 år. Idet det pågældende aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling, finder mindretallet med henvisning til Aftaleloven § 38 b, at vilkåret må fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Mindretallet finder herefter, at selskabet skal anerkende, at klageren, der forud for ophøret af pensionsindbetalingerne i 2018 havde opnået mere end 40 års anciennitet, er berettiget til det fulde pensionstilsagn på 60 % af sin slutløn.