Tvist om pensionsordning: Krav om tilsagnsordning vs. bidragsordning

Denne sag omhandler en tvist mellem klageren og Danica Pension vedrørende videreførelsen af klagerens pensionsordning i forbindelse med et jobskifte i 1999.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var frem til 30. september 1999 ansat hos arbejdsgiver 1, hvor han var omfattet af en 'tilsagnsordning'. Denne ordning indebar, at pensionsudbetalingen udgjorde en procentdel af klagerens slutløn og var afhængig af den pensionsgivende løn, ikke af indbetalingerne. Pr. 1. oktober 1999 skiftede klageren job til arbejdsgiver 2. I den forbindelse blev klagerens pensionsordning ændret til en 'bidragsordning', hvor pensionsudbetalingen sker på baggrund af de indbetalte bidrag.

Klageren modtog en pensionsaftale, som han underskrev den 30. december 1999, samt et policetillæg dateret 17. januar 2000, der beskrev prognosen for pensionsopsparingen og udbetalingen som en bidragsordning.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren hævder, at han ved jobskiftet i 1999 aftalte med arbejdsgiver 2 og Danica Pension, at hans firmapensionsordning skulle videreføres på uændrede vilkår som en tilsagnsordning, herunder med dyrtidsregulering af de løbende udbetalinger. Han henviser til, at Pensionsregulativ af 1996 for medarbejdere i [arbejdsgiver 1] § 6A gav mulighed herfor, og at uændret videreførsel var en væsentlig del af aftalegrundlaget for hans ansættelse hos arbejdsgiver 2. Klageren anfører, at ingen gjorde ham opmærksom på, at det ikke var muligt at overføre pensionsordningen på uændrede vilkår, og at han først blev opmærksom på ændringen i 2011.

Selskabets påstand: Danica Pension fastholder, at klagerens ret til en tilsagnsordning var knyttet til ansættelsesforholdet hos arbejdsgiver 1 og bortfaldt ved fratrædelsen. Selskabet anfører, at tilsagnet gives af en arbejdsgiver og er baseret på arbejdstagerens lønforhold, og at det derfor ikke kunne videreføres med en ny arbejdsgiver. Pensionsordningen blev videreført som en almindelig bidragsordning efter aftale med klageren og arbejdsgiver 2. Selskabet henviser til pensionsaftaleblanketten og policetillægget fra 2000, som klart beskrev en bidragsordning. Desuden gør selskabet gældende, at klagerens krav er forældet, da klageren siden 1999/2000 har modtaget årlige dækningsoversigter og haft adgang til netpension, som tydeligt viste, at ordningen var en bidragsordning. Klageren rettede først henvendelse om problemstillingen i 2011, mere end 10 år efter ændringen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har bevist, at der blev indgået en aftale med selskabet om videreførelse af en tilsagnsordning med udbetalinger svarende til 60 % af hans slutløn med pristalsregulering.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger aftaledokumenter, som angiver, at klageren – efter sit skifte til arbejdsgiver 2 – fortsat var omfattet af en tilsagnsordning i selskabet. Selvom Pensionsregulativ af 1996 for medarbejdere i [arbejdsgiver 1] § 6A gav mulighed for at fortsætte forsikringen under et nyt ansættelsesforhold efter aftale, beviser dette ikke, at en sådan aftale om en tilsagnsordning blev indgået med den nye arbejdsgiver og Danica.

Af pensionsaftaleblanketten, underskrevet af klageren den 14. december 1999, fremgår det ikke, at der fortsat ville være tale om en tilsagnsordning, eller at videreførelsen ville ske på uændrede vilkår. Selskabet fremsendte den 17. januar 2000 et policetillæg, der beskrev den pensionsordning, selskabet havde oprettet pr. 1. oktober 1999. Dette policetillæg indeholdt ingen oplysninger om en tilsagnsordning, men beskrev en bidragsordning, hvor pensionsopsparingen og de forventede udbetalinger var angivet som konkrete beløb, der afhang af opsparingen, ikke klagerens slutløn. En sådan prognose ville være irrelevant, hvis aftalen indebar en tilsagnsordning baseret på slutløn.

Nævnet lægger til grund, at klageren ikke gjorde indsigelse mod dette policetillæg eller mod efterfølgende pensionsoversigter fra selskabet før i 2011. På baggrund heraf kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.