Afslag på dækning for sætningsskader og revner i pejsestue og varmekanal

Sagen omhandler en klage over afslag på dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skader i en ejendom opført i 1942 med en tilbygget pejsestue fra 1976-78. Klageren overtog ejendommen den 23. marts 2015.

Sagens baggrund

En tilstandsrapport fra juni 2014 indeholdt en K1-anmærkning vedrørende gulvkonstruktioner, der nævnte afstand mellem gulv og fodlister, lokal sætning og udtørring af bjælkelaget. Klageren anmeldte skader i juni 2015, hvilket førte til et indledende afslag fra forsikringsselskabet. Sagen blev genoptaget i november 2017 med fokus på skader i pejsestuen.

Klagerens påstande

Klageren gjorde gældende, at der var tale om tiltagende sætningsskader, porøst puds og beton i varmekanalen og pejsestuen. Det blev anført, at der var anvendt plasticposer som dampspærre, hvilket ikke var i overensstemmelse med byggeskik fra 1978. Desuden blev der rapporteret om revner i klinkegulvets fuger og langs vægge samt spor af fugt. Klageren ønskede, at forsikringsselskabet dækkede omkostningerne til udbedring af skaderne i henhold til byggereglementet fra 1978.

Selskabets argumenter

Forsikringsselskabet, Qudos Insurance A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S), afviste dækning. Selskabet henviste til ingeniørrapporter, der konkluderede, at de anmeldte revner i konvektorgraven og klinkegulvet var almindelige svind- eller bevægelsesrevner uden konstruktiv betydning, og at de var normale for en bygning af ejendommens alder. Vedrørende plasticposerne blev det anført, at de var anvendt som fyldmateriale og ikke som dampspærre, og at der i 1942 ikke var lovkrav om dampspærre i terrændæk. Selskabet fastholdt, at skaderne ikke udgjorde dækningsberettigede bygningsskader i ejerskifteforsikringens forstand.

Ankenævnet for Forsikring fandt, at klageren ikke havde bevist, at de anmeldte forhold udgjorde en dækningsberettiget skade i forsikringens forstand, hverken under basisdækningen eller den udvidede dækning.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Forhold ved konvektorgrav: Det blev ikke bevist, at revnerne i konvektorgravens sider og bund nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Ingeniørrapporterne vurderede, at revnerne ikke havde konstruktiv betydning og var almindelige svindrevner som følge af store temperaturudsving. Den omstændighed, at der var indstoppet en plastikpose i et hul ved konvektorinstallationen, udgjorde ikke en dækningsberettiget skade, og det blev ikke bevist, at en mangelfuld dampspærre havde medført en skade.
• Revner i klinkegulv og langs vægge: Klageren havde ikke bevist, at disse forhold på overtagelsestidspunktet nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af pågældende alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Ingeniørundersøgelserne i juni 2015 fandt ingen revner i klinkegulvet, og den senere rapport af maj 2018 angav, at revnerne var meget lokale og ikke unormale for et gammelt klinkegulv, og at skaden lignede et uhensigtsmæssigt tryk fra oven. Der forelå ingen oplysninger, der godtgjorde, at revner langs vægge nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt henset til ejendommens alder.
• Ulovlige bygningsindretninger: Klageren havde ikke bevist, at der forefandtes ulovlige bygningsindretninger, der var dækningsberettigede i henhold til forsikringens udvidede dækning, som dækker ulovlige indretninger i strid med bygningslovgivningen eller sædvanlige byggeforskrifter.

På baggrund af ovenstående kunne Nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde dækning under forsikringens basisdækning eller udvidede dækning.

Klageren fik derfor ikke medhold.