Afvisning af dækning for sætningsskader i terrændæk

Klageren købte en ejendom fra 1977 og tegnede en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S. Efter overtagelsen konstaterede klageren revner i betongulvet efter fjernelse af gulvtæpper og anmeldte dette som en skade til forsikringsselskabet.

Parternes påstande

• Klageren mente, at skaderne var dækket af ejerskifteforsikringen, da der var tale om sætningsskader og nærliggende risiko for yderligere skade. Klageren henviste til rapporter fra et rådgivende ingeniørfirma og et geoteknisk firma, der påviste sætningsskader og risiko for yderligere sætninger.
• Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning, da de mente, at der ikke var tale om en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at gulvene var de oprindelige, og at revner i betongulve var almindelige i huse fra den tid. De fremhævede også, at klageren var oplyst om ujævnheder i gulvet i tilstandsrapporten.

Dokumentation og undersøgelser

• Tilstandsrapporten fra før købet beskrev ujævnheder i stuegulvet og revnede gulvklinker i badeværelset og baggangen, karakteriseret som K2 (alvorlig skade).
• Et rådgivende ingeniørfirma konstaterede sætningsskader og muldjord under terrændækket, hvilket blev vurderet som uegnet.
• Selskabets besigtigelsesnotat beskrev forskydninger mellem terrændæk og sokkelkant samt revner.
• En geoteknisk rapport påviste sætningsgivende gytjeaflejringer under gulvene og vurderede risikoen for yderligere sætninger.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved terrændækket, der gik ud over det, som var anført i tilstandsrapporten, eller som nævneværdigt nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed sammenlignet med lignende intakte bygninger af samme alder med et betonundergulv beregnet til tæpper eller lignende. Nævnet lagde vægt på, at klageren var advaret om ujævnheder i stuegulvet og revnede klinkegulve i tilstandsrapporten, og at den bygningssagkyndige havde vurderet skaderne som alvorlige. Nævnet lagde også vægt på, at klageren ikke havde bevist, at terrændækket ikke fortsat var egnet som underlag for tæpper eller lignende.

Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde bevist, at der var nærliggende risiko for skade som følge af fremtidige sætninger i bygningen, idet der blev lagt vægt på husets alder og oplysningerne om størrelsen af de fremtidige sætninger.

Ankenævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning, og klageren fik derfor ikke medhold.