Uenighed om selvrisikoens størrelse: Police versus generelle forsikringsbetingelser ved rørskade

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og deres forsikringsselskab vedrørende størrelsen på en selvrisiko efter en rørskade forårsaget af rotter, samt dækning af udgifter til etablering af et rottestop.

Sagens baggrund

Klagerne anmeldte den 7. april 2017 en rørskade i deres villa, som var forårsaget af rotter. Selskabet dækkede skaden, men opkrævede efterfølgende en selvrisiko på 5.000 kr. Derudover måtte klagerne selv betale for installation af et rottestop, som blev anbefalet for at forhindre fremtidige angreb.

Parternes argumenter

Klagernes påstande:

• Deres police angiver klart en generel selvrisiko på 1.849 kr.
• De var ikke blevet oplyst om en højere, specifik selvrisiko for rørskader.
• De mener, at de ikke bør betale nogen selvrisiko, før rotteproblemet er fuldstændigt løst, da de fortsat oplever tegn på rotter.

Selskabets påstande:

• I henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 7.3 gælder der en særlig selvrisiko for rørskader på 10% af skadeomkostningerne, dog maksimalt 5.000 kr.
• Forsikringsaftalen består af både policen og de generelle betingelser, som klagerne er forpligtet til at kende.
• Etablering af et rottestop er en forbedring af ejendommen og ikke en dækningsberettiget del af reparationen. Dette blev desuden påbudt af kommunen.
• Ifølge selskabets taksator var der ikke længere rotter i ejendommen efter udbedringen.

Ankenævnet fandt, at den individuelle tekst i klagernes police, som utvetydigt angav en selvrisiko på 1.849 kr., havde forrang for de generelle forsikringsbetingelser. Policen gav ingen indikation af, at der kunne gælde en anden og væsentligt højere selvrisiko for specifikke skadestyper, såsom rørskader. Dette skabte en berettiget forventning hos klagerne om, at deres selvrisiko var 1.849 kr.

Derfor konkluderede nævnet, at selskabet alene var berettiget til at opkræve dette beløb.

Vedrørende udgiften til etablering af et rottestop fastslog nævnet, at dette ikke kunne betragtes som en dækningsberettiget del af udbedringen af rørskaden. Udgiften blev anset for at være en forbedring, der skulle forhindre fremtidige skader, og var derfor ikke dækket af forsikringen.

For så vidt angår klagernes påstand om et fortsat rotteproblem, bemærkede nævnet, at bevisbyrden for en ny dækningsberettiget skade påhviler klagerne. Baseret på de fremlagte oplysninger, herunder en mail fra selskabets taksator, fandt nævnet det ikke sandsynliggjort, at der fortsat var en dækningsberettiget skade.

Den endelige afgørelse: Selskabet skal anerkende, at det alene er berettiget til at opkræve 1.849 kr. i selvrisiko. Klagernes øvrige krav imødekommes ikke. Klagegebyret tilbagebetales.