Ejerskifteforsikringssag om skimmelsvamp og råd i tagkonstruktion

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren (klageren) og Qudos Insurance A/S (selskabet) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for råd- og skimmelsvampeskader i tagkonstruktionen på en ejendom opført i 1960.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. maj 2016 og påbegyndte umiddelbart herefter en større renovering, herunder isolering af taget udefra. Den 4. maj 2016 blev der i forbindelse med nedtagning af loftsbrædder konstateret rådskader og skimmelsvamp i tagkonstruktionen under tagpappet. Senere blev der også fundet gul tømmersvamp i en bjælke. Skaderne fremgik ikke af tilstandsrapporten fra den 3. december 2015.

Klagerens husforsikring anerkendte dækning for råd- og svampeskaderne og udbetalte 168.457,50 kr. for skadeudbedring samt dækkede genhusningsudgifter for 1 måned. Selskabet (ejerskifteforsikringen) besigtigede taget den 9. maj 2016 og vurderede indledningsvist, at udbedring af skimmelsvampeskaden ikke ville overstige 5.000 kr.

Efter gentagne henvendelser fra klageren og dennes advokat/konsulent, samt yderligere inspektioner fra selskabets side, blev der den 21. september 2016 foretaget en Syn- & Skønsforretning. Rapporten, der forelå den 1. december 2016, konkluderede, at taget burde udskiftes. Selskabet fastholdt dog i december 2016 et dækningstilsagn om en enkelt partiel afvaskning af skimmelsvamp.

Klagerens påstande og krav

Klageren har opgjort sit samlede restkrav mod selskabet til 438.705 kr. fordelt på følgende poster:

Klageren har desuden krævet dækning for afledte udgifter som opbevaring af vinduer (5.000 kr.), selvrisiko til syn og skøn (3.866,87 kr.), selvrisiko advokat (2.500 kr.), ekspeditionsgebyr til voldgiftsnævnet (2.500 kr.), konsulentudgifter (15.000 kr.), advokatomkostninger (55.000 kr.) og udgifter til optagelse af tillægslån (36.216 kr.).

Klageren har anført, at den planlagte indflytning i juli 2016 blev forsinket til januar 2018 på grund af svampeskaden og selskabets langsommelige sagsbehandling. Klageren har bestridt, at de omfattende renoveringsarbejder, herunder udskiftning af lofter og tagpap, var planlagt forud for skadens konstatering, og at planen alene var at montere gipslofter oven på eksisterende loftbrædder i et enkelt rum. I den forbindelse henviste klagerens advokat til bygningsreglementets krav, herunder Bygningsreglementet BR 15 § 7.4.1 og Bygningsreglementet BR 15 § 7.4, stk. 2.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har anerkendt skimmelsvampeskaden som dækningsberettiget og er indforstået med at betale for de arbejder, skønsmanden har vurderet nødvendige for at udbedre skimmelsvampeskaden. Selskabet har dog fastholdt, at udgifter til loftsudskiftning, isolering, dampspærre og ny tagpapbelægning ikke er dækningsberettigede, da klageren forud for skadens konstatering havde planlagt at udføre disse arbejder som led i en omfattende renovering af ejendommen. Selskabet har henvist til klagerens egen anmeldelse og byggetekniske rapporter, der indikerer planlagte arbejder.

Selskabet har tilbudt klageren 60.000 kr. med tillæg af renter for ejerskifteforsikringens del af tagreparationen. Vedrørende genhusning har selskabet tilbudt yderligere 18.000 kr. (i alt 36.000 kr.) og 3.730 kr. for opbevaring af indbo, svarende til 2 måneders dækning. Selskabet har henvist til forsikringsbetingelsernes maksimale dækning på 1 år for genhusning og opbevaring af indbo. Selskabet har desuden anerkendt at dække udgifter til rådgivning med i alt 15.000 kr. inklusive moms og renter, men har afvist dækning for advokatomkostninger relateret til syn og skøn mod sælger, da selskabet ikke var part heri.

Selskabet har afvist dækning for følgeskader på el, VVS og murværk, da disse ikke tidligere er anmeldt, og selskabet finder det usandsynligt, at skimmelsvamp skulle give anledning til sådanne skader. Selskabet har desuden bemærket, at klageren ved at fjerne alle loftkonstruktioner inden selskabets besigtigelse har sat sig i en bevismæssig vanskelig situation.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke får medhold i sit fulde krav. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning ud over det, selskabet allerede havde anerkendt eller tilbudt.

Begrundelse for afgørelsen

Udgifter til tagreparation

Nævnet lagde til grund, at klagerens husforsikring allerede havde dækket 168.457,50 kr. af udgifterne til tagreparation. Vedrørende ejerskifteforsikringens dækning bemærkede nævnet, at det følger af fast praksis, at forsikringstageren ikke kan kræve dækning for udgifter til renoveringsarbejder, som forsikringstageren allerede inden skadens konstatering havde besluttet at udføre. Sådanne udbedringsudgifter kan ikke anses for et dækningsberettigende tab.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at klageren forud for skadernes konstatering havde planlagt at lægge nyt tagpaptag og opsætte nye lofter som led i sin renovering af ejendommen. Dette blev understøttet af oplysninger i klageskemaet om planlagt "isolering af taget udefra", hvilket antages at indebære ny tagpapbelægning, samt selskabets byggetekniske rapporter og telefonnotater, der indikerede, at lofterne blev nedtaget som led i en planlagt renovering, hvor klageren ønskede gipslofter.

Nævnet bemærkede desuden, at klageren ved at nedrive alle loftkonstruktioner, inden selskabet havde foretaget besigtigelse, havde sat sig i en bevismæssig vanskelig situation, da han ikke havde fremlagt entrepriseaftaler eller lignende til støtte for, at det oprindeligt var planen at bibeholde trælistelofter og ikke lægge ny tagpap.

Forbedringsarbejder, som skønsmanden omtalte (f.eks. svineryg ved skorsten, zinkinddækning, forhøjning af tagvinduer), blev afvist af nævnet. Dette skyldes, at forsikringsbetingelsernes punkt 7 angiver, at "skaden opgøres til det beløb, som det vil koste at reparere eller genoprette det beskadigede som nyt med samme byggemetode og på samme sted". Nævnet fandt, at de nævnte forbedringsarbejder ikke kan anses for at være udført med "samme byggemetode og på samme sted".

Nævnet fandt herefter, at skønsmandens vurdering af de samlede renoveringsomkostninger ikke i sin helhed kunne danne grundlag for erstatningsopgørelsen under ejerskifteforsikringen. Klagerens erstatning for udbedring af tagkonstruktionen måtte fastsættes som et samlet skøn, som anført af selskabet. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige opgørelse af erstatningsbeløbet til 60.000 kr. med tillæg af renter, og klageren havde ikke bevist krav på yderligere erstatning.

Genhusning og opbevaring af indbo

Klageren havde krævet dækning for 17 måneders genhusning og opbevaring af indbo. Nævnet bemærkede, at forsikringsbetingelsernes punkt 8 dækker rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning og opmagasinering af indbo i indtil 1 år. Husforsikringen havde dækket 1 måneds genhusning, og selskabet havde tilbudt dækning for yderligere 2 måneder.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere for genhusning og opbevaring af indbo. Nævnet lagde vægt på, at det dækkede udbedringsarbejde under ejerskifteforsikringen ikke i sig selv kunne antages at medføre et større genhusningsbehov end det, selskabet allerede havde anerkendt. Det blev heller ikke godtgjort, at selskabets sagsbehandling havde været af en så mangelfuld karakter, at det kunne begrunde yderligere forsikringsdækning for genhusning. Klageren havde ikke bevist, at forsinkelsen i udbedringen af taget, ud over det af selskabet anerkendte, kunne henføres til mangelfuld sagsbehandling fra selskabets side.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sit fulde krav. Da selskabet efter klagens indbringelse for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav, tilbagebetales klagegebyret.