Hjemmerøveri med grov vold mod ældre kvinde og hendes bror

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede et hjemmerøveri begået den 5. juli 2017, hvor to forurettede, F1 og F2, blev udsat for vold og trusler i F1's hjem. Tiltalte var anklaget for at være den ene af gerningsmændene. Sagen blev behandlet i Retten i Herning den 8. marts 2018, hvor der blev afsagt dom i 1. instans. Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse for forhold 1 og i øvrigt formildelse, samt frifindelse for godtgørelseskrav. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, mens de forurettede F1 og F2 gentog deres påstand om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Forurettedes Forklaringer

F2 forklarede, at han tilfældigt kom forbi F1's ejendom, hvor lågen stod åben. Han blev mødt af en mand med en pulverslukker, der sprøjtede mod ham. En anden røver slog hans telefon ud af hånden, og han blev slået og sparket, hvorefter han blev bundet med gaffatape. Han følte en stikkende fornemmelse som et stød. F2 beskrev omfattende fysiske skader og psykisk påvirkning efter overfaldet. Han fandt F1 bundet og hjalp hende fri.

F1 forklarede, at hun blev slæbt ud på gulvet, fik gaffatape for øjnene, blev bundet på hænder og fødder og udsat for vold. Hun forsøgte at bide den ene gerningsmand, da han forsøgte at sprøjte pulver fra en pulverslukker ind i hendes mund. Hun beskrev efterfølgende forværring af sin ryg og generel påvirkning af hændelsen.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han ikke huskede, hvad han lavede på gerningstidspunktet, men at han havde ændret sit udgangstidspunkt fra Kriminalforsorgen den pågældende dag. Han mente, at de fundne effekter (headset, lommelygte) var tabt af tyven fra hans bil. Han benægtede at have fået oplyst om DNA på headsettet og hævdede, at han kun fik at vide, at der var fundet et halssmykke. Han forklarede, at andre genstande fundet på hans ejendom havde legitime formål. Tiltalte bestred ansvarsgrundlaget for godtgørelseskravene, men anerkendte størrelsen af kravet for svie og smerte.

Politiets Vidneforklaringer

Politiassistent Vidne 2, den første betjent på gerningsstedet, bekræftede, at de forurettede var medtagne og havde brug for lægehjælp. Han fandt blodplamager, en lommelygte og øregarnituret på stedet, som så ud til at være nyligt tabt. Vidne 3, en politiassistent med en sporhund, bekræftede, at hunden markerede friske blodplamager og en kæde på gerningsstedet, hvilket indikerede frisk fært fra et menneske.

Skyldsspørgsmålet

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse og fandt det bevist, at to personer begik røveri efter indtrængen i forurettede F1's hjem. Gerningsmændene havde medbragt maskering, en strømpistol og en pulverslukker. Retten lagde til grund, at der fra start var forsæt til at aftvinge en fremmed rørlig ting ved vold eller øjeblikkelig anvendelse af vold, jf. Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 1. Forholdet blev ikke anset for et indbrud, der udviklede sig til røveri.

Landsretten tiltrådte, at den vold, som F1 (85 år og skrøbelig) blev udsat for – herunder gaffatape for øjnene, omkuldskubning, binding af ben og hænder samt stød med en strømpistol – var af så rå og brutal karakter, at den var omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1. Volden mod F2 blev ligeledes anset for omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1.

Bevisførelsen, herunder DNA-match på et headset med en sandsynlighed på 1:754.000 og tiltaltes ændring af udgangstidspunkt fra Kriminalforsorgen, bekræftede, at tiltalte var den ene af gerningsmændene. Det blev tiltrådt, at der forelå et egentligt hjemmerøveri, jf. Straffeloven § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffastsættelse

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år og 6 måneder. Dette blev bestemt efter en afstemning, hvor 14 stemmer var for 5 år og 6 måneder, og 4 stemmer var for 6 års fængsel. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på bemærkningerne til lov nr. 760 af 29. juni 2011 om skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet, som angiver et udgangspunkt på 5 års fængsel for egentligt hjemmerøveri. Flertallet fandt grundlag for at fravige dette udgangspunkt på grund af sagens skærpende omstændigheder.

Tiltalte blev i forhold 1 fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, samt Straffeloven § 245.

Godtgørelse

De juridiske dommere tiltrådte, at kravene om godtgørelse for svie og smerte blev taget til følge. Derimod fandt de ikke grundlag for at tilkende F1 og F2 godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken, og skal betale sagens omkostninger for landsretten.