Sag om erstatning for skade på tagrende: Uenighed om erstatningsbeløb og omfang af skaden

En forsikringstager, repræsenteret af klageren, havde en husforsikring hos Betri Trygging. Den 15. februar 2016 væltede et træ og beskadigede cirka fem meter af husets zinktagrende. Klageren anmeldte skaden telefonisk den 5. april 2016 og skønnede selv, at reparationen ville koste omkring 5.000 kr.

Betri Trygging anerkendte samme dag erstatningspligt og vurderede skaden til 3.000-4.000 kr. Selskabet anmodede klageren om at give besked, hvis vurderingen ikke var tilstrækkelig, før reparationen blev udført. Klageren hævder at have forsøgt at kontakte selskabet flere gange, da en håndværker vurderede skaden til at være langt dyrere, men uden held med at få fat i sagsbehandleren eller få selskabet til at besigtige skaden. Selskabet afviser at have modtaget sådanne opkald, da de ikke er registreret i deres system.

Da ingen besigtigelse fandt sted, og vinteren nærmede sig, valgte klageren at få udskiftet hele husets tagrender med plasttagrender, hvilket angiveligt var billigere end at reparere den beskadigede zinktagrende. Den samlede regning for arbejdet lød på 31.466,94 kr. Selskabet tilbød oprindeligt 5.000 kr og forhøjede senere beløbet til 7.000 kr efter et møde. Selskabet fastholdt, at de kun var forpligtet til at dække reparationen af den beskadigede del af tagrenden, ikke en fuld udskiftning af alle tagrender, og henviste til princippet i Forsikringsaftaleloven om at stille den forsikrede i samme finansielle situation som før skaden.

Klageren, repræsenteret af forsikringstagerens søn, argumenterede for, at den oprindelige vurdering var ukvalificeret, og at selskabet burde have besigtiget skaden. Det blev fremhævet, at den beskadigede del af tagrenden var kompleks med karnapper og vinkler, og at arbejdet krævede stillads, hvilket alene ville overstige selskabets oprindelige skøn. Klageren anførte desuden, at der var gjort alt for at holde omkostningerne nede, herunder brug af billigere plastmaterialer og fakturering af materialer til indkøbspris. Selskabet bemærkede, at forsikringstageren var direktør for det selskab, der udførte reparationen, og derfor burde have den nødvendige kompetence til at vurdere omkostningerne.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere Betri Tryggings skønsmæssige fastsættelse af erstatningen for tagrendeskaden til 7.000 kr. Nævnet finder det ikke godtgjort, at selskabets skøn er klart forkert, og kan derfor ikke pålægge selskabet at betale yderligere erstatning.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Klageren har bevisbyrden for rigtigheden af størrelsen på det rejste erstatningskrav.
• Den fremlagte faktura vedrører en udskiftning af hele husets tagrende, selvom træet kun havde beskadiget cirka fem meter af tagrenden. Da den beskadigede del kun udgør en mindre del af hele husets tagrende, kan nævnet ikke pålægge selskabet at betale for en udskiftning af hele tagrenden, uanset at der er anvendt billigere materialer (plast) og at omkostningerne i øvrigt er forsøgt holdt nede. Dette er i tråd med princippet i Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, som fastslår, at forsikringsselskabet skal stille den forsikrede i den samme finansielle situation som før skaden skete, hvilket ikke indebærer en forbedring af hele ejendommen.
• Klageren har ikke været i dialog med selskabet om en ny taksering af skaden, inden skaden blev udbedret. Nævnet finder det ikke godtgjort, at denne omstændighed skyldes mangelfuld sagsbehandling fra selskabets side. Det må derfor lægges til grund, at selskabet ikke har haft mulighed for at foretage besigtigelse af skaden, efter klageren indså, at udbedringsomkostningerne ville blive væsentlig større end først antaget, eller i øvrigt haft mulighed for at indgå en ny aftale med klageren om erstatningens størrelse. Klageren har på den baggrund bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation med hensyn til at bevise, at hun har krav på yderligere erstatning end tilbudt af selskabet.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.