Afgørelse om afvisning af dækning for fugtskade i kælder på trods af ejerskifteforsikring

Klageren havde en ejerskifteforsikring i Gjensidige Forsikring og klagede over, at selskabet afviste at dække udgifter til at sikre, at kælderen fremstod tør og brugbar. Selskabet mente, at fugtgenerne ikke oversteg, hvad klageren var advaret om i tilstandsrapporten og et notat fra sælgerens søn. Selskabet havde dog udbetalt 38.750 kr. i kulance, svarende til halvdelen af udgiften til tætning af gulvet mellem toilet og mellemgang. Klageren overtog ejendommen i 2016. Tilstandsrapporten nævnte spor af tidligere opfugtning, manglende fugning og afskalning af mursten. Det fremgik også, at grundvandsspejlet lå over gulvniveau i kælderen, og at der var udført omfattende foranstaltninger for at tætne kælderen. Sælgerens oplysninger nævnte et omfattende projekt for vandtætning af kælderen. Et notat fra sælgerens søn beskrev etablering af et drænsystem, der dog viste sig mangelfuldt pga. tilstoppede drænrør. I 2004 blev der støbt et armeret betondæk i kælderen, men efter et par år trængte der vand ind i drænrenderne. Klageren anførte, at der var konstateret brud på kloakrør under gulvet i kælderen, hvor der strømmede grundvand ned gennem brud og ud i kloakrør. Han mente, at der var ulovlige installationer, som sælger havde lavet. Efter reparation af kloakrørene steg grundvandet i kælderen, og klageren svabede dagligt vand væk. Klageren forventede en brugbar kælder uden blankt vand. Selskabet vurderede, at ejerskifteforsikringen alene omfattede selve bygningen og ikke forhold udenfor eller under bygningen, som forhøjet grundvandsstand. Selskabet mente, at kælderen var opført på traditionel vis i forhold til opførelsestidspunktet, og at det ikke var usædvanligt med fugtforekomster i kældre af den alder. Selskabet henviste til, at klageren via notat fra sælgers søn var oplyst om, hvordan kælderen var opbygget, og at den ikke var udført vandtæt. Selskabet tilbød at dække 50 % af udbedringsudgiften til frihugning af overdækningerne og efterfølgende tætning med Vandex, samt tætning af kældergulvet generelt med Vandex. Klageren ønskede en kælder, der kunne anvendes til diverse kælderformål, og mente, at de ulovlige installationer skulle dækkes af forsikringen. Klageren oplyste, at der inden for de seneste 3 uger havde været meget vandindtrængen i kælderen, og at der var tørret ca. 40 l. vand op i døgnet på 1 kvm. Selskabet fastholdt, at de konstaterede mindre fugtforekomster i kælderen ikke opfyldte skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne. Klageren fremsendte et tilbud på reparation af kælderen på 172.262,50 kr.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klageren ved købet modtog et notat fra sælgerens søn om fortsatte fugtgener i kælderen. Vedrørende blankt vand i mellemgangen efter udbedring af rørskaderne, fandt nævnet, at klageren var advaret om vedligeholdelsesudgifter til drænrender og utætheder i støbeskellene. Nævnet lagde til grund, at den planlagte del af udbedringen, som selskabet havde betalt 50 % af, omfattede en sådan tætning. For fugtgener i øvrige kælderrum og kælderskakten fandt nævnet, at klageren ikke havde godtgjort, at de gik ud over, hvad han måtte forvente på baggrund af husets alder og oplysningerne i tilstandsrapporten og sælgerens søns notat. Udledning af vand fra drænrørene direkte i kloakken var omtalt i sælgerens søns notat, hvorfor selskabet var berettiget til at afvise dækning. Klageren fik derfor ikke medhold.