Afvisning af dækning for fugt og skimmel i kælder på trods af ejerskifteforsikring

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har en udvidet ejerskifteforsikring hos Qudos Insurance A/S. Klageren anmeldte en skade vedrørende fugt og skimmel bag forsatsvægge i kælderen, men selskabet afviste dækning.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1945, og klageren overtog den i 2014.
• I 2015 opstod der opstigende grundvand i kælderen efter kraftig regn.
• Ved skadeservicearbejde blev det opdaget, at gipsen bag dampspærren var angrebet af vækst, der ikke var skadesrelateret, men af ældre dato.
• Vægkonstruktionen var opført i 2009/2010.
• En byggesagkyndig konstaterede, at vægkonstruktionen og isoleringen var mangelfuldt udført, hvilket medførte fugtskader.

Parternes argumenter

• Klageren hævder, at skaden skyldes en fejkonstruktion af væggen og ikke indtrængende vand.
• Selskabet afviser dækning med henvisning til, at der er tale om almindelig og forventelig opstigning af grundfugt i en ældre kælder.
• Selskabet mener, at det ikke er den indvendige vægbeklædning, der er årsag til, at vand kan trænge ind.

Klagerens påstand

• Klageren ønsker, at selskabet skal dække omkostningerne til rekonstruktion af væggen i kælderen.

Selskabets bemærkninger

• Selskabet fastholder, at det anmeldte forhold ikke berettiger til erstatning.
• Selskabet har tilbudt klageren en dialog om skadesagen, men klageren har afvist dette.
• Selskabet henviser til, at kravene til fugtsikring af kældre før 1972 ikke var særligt omfattende, og at det er normalt, at en kælder fra 1950 er fugtig.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at kælderens indretning eller konstruktion indebar, at forholdene skulle bedømmes ud fra et andet tidspunkt end 1945, hvor ejendommen er opført. Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde godtgjort, at den konstaterede opbygning af forsatsvæggene havde medført fugt og skimmel bag væggene, der gik ud over, hvad klageren måtte forvente i en kælder fra 1945.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kælderen var opført efter gængs byggeskik i 1945 uden særlige fugtstandsede foranstaltninger, og at en sådan konstruktion efter nævnets opfattelse gjorde, at der ikke umiddelbart kunne etableres forsatsvægge, uden at der opstod problemer med fugt og skimmel. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kælderen ikke var boligareal, og at klageren ikke havde bevist, at der var skimmel bag forsatsvæggene i et omfang, der påvirkede indeklimaet i beboelsesrummene. Nævnet lagde også vægt på, at stålreglarne med rust ikke var bærende bygningsdele.

Nævnet fandt det således ikke bevist, at der var forhold ved forsatsvæggene, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, eller som på overtagelsestidspunktet havde medført nærliggende risiko for skader. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.