Command Palette

Search for a command to run...

Sag om afvist dækning af ulovlig VVS-installation efter ejerskifte

Dato

11. april 2018

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ejerskifteforsikring

Afgørelse

Delvis medhold

Firma navn

Gable Insurance (under konkurs)v/Husejernes Forsikring (under konkurs)

Dokument

Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG (under konkurs) dækkende en bygning fra 1975. Klageren overtog ejendommen i 2015. I tilstandsrapporten fra 2014 fremgår det, at der er foretaget tilbygning i 2004 og nyt badeværelse i 2012.

Klagerens påstande

  • Klageren klager over, at selskabet har afvist at dække ulovligheder ved brugsvands- og kloakinstallationen i et badeværelse.
  • Klageren anmeldte i 2016 en skade, da det under renovering af huset kom frem, at badeværelset ikke var renoveret efter 2012-standarden, idet der ikke var anvendt rør-i-rør tilslutning, men kobberrør med skjulte samlinger nedstøbt i beton uden isolering.
  • Ved opbrydning af badeværelset konstateredes det, at koldt/varmt-vandsinstallationen var ulovlig, da den var udført i kobberrør med skjulte samlinger nedstøbt i beton, og at kloakinstallationen var udført uden montering af pakninger.
  • Klageren mener, at der skal ydes erstatning til lovliggørelse af de ulovlige forhold.

Topdanmark Administrations påstande

  • Topdanmark Administration (på vegne af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber) har afvist, at der er ulovligheder ved vandinstallationen, da der kan udføres reparationer og mindre ændringer på kobberrør med materialer og metoder, der var lovlige på udførelsestidspunktet.
  • Topdanmark Administration har anført, at klageren har anmeldt forholdet for sent i forhold til tidsfristerne i Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
  • Topdanmark Administration mener, at klageren ikke har sandsynliggjort en aktuel skade på overtagelsestidspunktet, og at VVS-installationerne ikke har været ulovlige på opførelsestidspunktet.
  • Topdanmark Administration mener, at det ikke er ulovligt at foretage mindre ændringer eller reparationer af et brugsvandrør, uden at skulle følge gældende lovgivningskrav.
  • Topdanmark Administration fastholder, at der blot er foretaget ændringer i badeværelset, og at K/V vandinstallationerne således ikke er ulovlige, idet de var lovlige udført på opførelsestidspunktet.
  • Topdanmark Administration fastholder endvidere, at forholdet vedrørende kloakinstallationerne udført uden pakninger, ikke er rettidigt anmeldt til Garantifonden, idet forholdet ikke er anmeldt til Garantifonden inden den 31/3 2017.

Klagerens yderligere anbringender

  • Klageren har fremlagt dokumentation for, at fittings er fra tidligst 1989, og at kobberrør er produceret i 2008, hvilket betyder, at hele k/v installationen er blevet udskiftet.
  • Klageren mener, at Topdanmark Administration har udvist så lidt interesse i at få nogle konkrete ting på bordet og ikke ønsker at besigtige rør eller badeværelse i en sag, hvor der er mange penge på spil.
  • Klageren anfører, at han allerede i sin anmeldelse af 26. september 2016 gjorde opmærksom på, at der var flere andre forhold, som kunne konstateres var tvivlsomme, herunder isoleringstykkelser og kvalitet, jording af indstøbt rionet m.m.
  • Klageren fastholder, at han kan bevise, at hele k/v-vandsinstallationen er blevet udskiftet til en ulovlig installation i 2012, og at kloakken er udskiftet og er ulovligt udført pga. manglende pakninger.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber v/Topdanmark Administration skal genoptage sagsbehandlingen, hvad angår vandinstallationen i badeværelset, og skal bekoste en fornyet forelæggelse for Teknologisk Institut for besvarelse af, om vandinstallationen som helhed blev udskiftet i 2012.

Klageren får i øvrigt ikke medhold.

Klagegebyret tilbagebetales.

Lignende afgørelser