Østre Landsret stadfæster varetægtsfængsling i surrogat af udlænding med psykisk sygdom trods fristoverskridelse

Baggrund for Sagen

Sagen omhandlede en tiltalt, der var frihedsberøvet siden den 8. juli 2017, sigtet for overtrædelse af blandt andet Straffeloven § 244, Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 2 og Straffeloven § 293 a. Den 10. oktober 2017 blev tiltalte idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, og foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Retten besluttede samtidig, at tiltalte skulle forblive fængslet i surrogat under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og [Retsplejeloven § 765).

Både tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen. Østre Landsret bestemte den 26. oktober 2017, at tiltalte skulle varetægtsfængsles i surrogat, indtil der var afsagt dom i ankesagen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 3, Retsplejeloven § 767, stk. 2 og Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1.

Sagens Forløb og Udvikling

• Ankefrafald og genoptagelse: Den 27. november 2017 frafaldt tiltalte sin anke, og anklagemyndigheden frafaldt kontraanken. Landsretten besluttede, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet i surrogat. Den 8. december 2017 meddelte tiltaltes forsvarer dog, at klienten ønskede ankesagen gennemført, da han ikke havde kunnet overskue sit ankefrafald.
• Overførsel og flugt: Ifølge oplysninger fra anklagemyndigheden traf Udlændingestyrelsen den 20. december 2017 beslutning om, at tiltalte skulle flyttes til et udrejsecenter uden opholdspligt. Den 27. december 2017 blev tiltalte overført til Udrejsecenter Kærshovedgård. Den 4. januar 2018 blev det konstateret, at tiltalte havde forladt centret og taget ophold hos sin mor i Værløse.
• Ankesagens fremme: Den 2. januar 2018 meddelte anklagemyndigheden, at man tiltrådte, at ankesagen blev admiteret. Landsretten traf herefter den 5. januar 2018 beslutning om, at ankesagen skulle fremmes, da tiltaltes ankefrafald måtte anses for ugyldigt på grund af bristede forudsætninger.
• Ny anmodning om varetægtsfængsling: På baggrund af landsrettens kendelse anmodede anklagemyndigheden samme dag landsretten om at træffe afgørelse om, at tiltalte "forbliver varetægtsfængslet i surrogat". Tiltaltes forsvarer protesterede den 7. februar 2018 mod "fortsat varetægtsfængsling".
• Anholdelse og fremstilling: Tiltalte blev anholdt den 9. februar 2018 kl. 11.39 og anbragt på Psykiatrisk afdeling på Herning Hospital. Nordsjællands Politi orienterede Østre Landsret om anholdelsen den 14. februar 2018, hvorefter landsretten tog initiativ til afholdelse af retsmøde den 15. februar 2018 kl. 14.00 med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling i surrogat.

Landsrettens Afgørelse om Varetægtsfængsling

Østre Landsret afgjorde den 15. februar 2018, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat var opfyldt. Dette skete under hensyntagen til tiltaltes manglende tilknytning til Danmark, hvilket opfyldte kravene i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt endvidere, at frihedsberøvelsen ikke stred mod proportionalitetshensynene i Retsplejeloven § 762, stk. 3.

Landsretten besluttede, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet i surrogat, indtil der var afsagt dom i ankesagen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 3 og Retsplejeloven § 767, stk. 2.

Begrundelse for Afgørelsen

Landsretten lagde vægt på følgende:

• De facto løsladelse: Det blev anerkendt, at tiltalte reelt var blevet løsladt den 27. december 2017, da han blev overført til et udrejsecenter uden opholdspligt. Landsretten fandt dog, at denne overførsel var truffet af en myndighed uden kompetence til at træffe afgørelse om løsladelse, og at Udlændingestyrelsens brev ikke angav, at tiltalte hermed blev løsladt.
• Fristoverskridelse: Anklagemyndighedens manglende fremstilling af tiltalte for retten inden for 24 timer efter anholdelsen den 9. februar 2018 blev kritiseret som en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti. Dog fandt landsretten, at denne fristoverskridelse under de særegne omstændigheder ikke medførte, at tiltalte skulle løslades. Dette blev begrundet med, at landsretten gentagne gange, senest dagen før anholdelsen, havde truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. Hensynet til judiciel kontrol med frihedsberøvelser, som udtrykt i Grundloven § 71, stk. 2 og Retsplejeloven § 760, stk. 2, fandtes ikke at indebære løsladelse.

Landsretten bestemte derfor, at tiltalte på ny skulle varetægtsfængsles i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen.