Afvisning af genhusningsdækning efter brand: Forældelse og beboelseskrav

Sagen drejer sig om en forsikringstagers krav mod Alm. Brand Forsikring A/S om erstatning for genhusning efter en brand på den forsikrede ejendom den 28. januar 2014. Selskabet har dækket brandskaden, men afvist at betale for genhusning, hvilket klageren bestrider.

Sagens omstændigheder

• Klageren havde en bygningsforsikring (landbrug) hos Alm. Brand.
• Den 28. januar 2014 nedbrændte den forsikrede ejendom.
• Alm. Brand udbetalte erstatning for genopførelse af bygningerne.
• Selskabet afviste at udbetale erstatning for genhusning.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at selskabet skal dække udgifterne til genhusning (opstilling af pavillon til beboelse og kontor), da han havde folkeregisteradresse, bohave og kontor på ejendommen. Han bestrider, at han har opgivet sin bolig, og anfører, at selskabet burde have gjort forældelse gældende tidligere.
• Alm. Brand afviser kravet med henvisning til forældelse og at klageren ikke benyttede ejendommen til beboelse eller kontor i tiden op til branden. Selskabet henviser til politirapporter og teleoplysninger, der indikerer, at klageren ikke opholdt sig meget på ejendommen. Selskabet bestrider, at der har været forligsforhandlinger, der kan suspendere forældelsen.

Klagerens advokat har fremlagt dokumentation og argumenter for, at klageren havde sin bopæl og kontor på ejendommen, og at selskabet har realitetsbehandlet sagen efter den påståede forældelsesdato. Selskabet fastholder, at kravet er forældet og at ejendommen ikke blev benyttet til beboelse eller kontor.

Ankenævnet fandt, at klagerens krav om genhusningsdækning var forældet, da den almindelige 3-årige forældelsesfrist begyndte at løbe den 28. januar 2014 (branddatoen) eller senest den 7. april 2014 (selskabets afvisning). Indbringelsen for nævnet den 12. juni 2017 var derfor for sent. Tillægsfristen på 1 år efter selskabets afvisning, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, ændrede ikke dette. Nævnet fandt det ikke bevist, at selskabet havde indledt forligsforhandlinger efter den 7. april 2014, og tog derfor ikke stilling til, om kravet var dækket i henhold til forsikringsbetingelserne. Klageren fik ikke medhold.