Danica Pension: Afvisning af dækning for tab af erhvervsevne efter ophør af midlertidige ydelser

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Danica Pension, hvor forsikringstageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at yde dækning for tab af erhvervsevne efter den 1/6 2016.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1950'erne, er uddannet inden for undervisning og har arbejdet som underviser indtil sin sygemelding den 25/11 2014 på grund af stress og depression.
• Danica Pension havde bevilliget midlertidige helbredsbetingede ydelser fra den 25/2 2015 til den 1/6 2016, men afviste dækning herefter.
• Klageren blev afskediget fra sit job den 1/8 2016 og har ikke været i aktiviteter via jobcenter under sygemeldingen.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren kræver, at Danica Pension anerkender, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen inden for ethvert erhverv, og at hun dermed er berettiget til løbende erhvervsevnetabsydelse fra den 1/8 2016.
• Klageren mener, at Danica Pension skal refundere for meget indbetalt præmie i perioden fra 1/6 2016 og fremefter.
• Klagerens advokat fremhæver, at klageren er diagnosticeret med angst samt moderat til svær depression, og at der er indtrådt en personlighedsændring. Det anføres, at klageren er tilkendt førtidspension pr. 1/8 2016 og under ingen omstændigheder er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
• Advokaten argumenterer for, at der ikke bør lægges afgørende vægt på et enkelt journalnotat af 10/8 2016, hvor klageren angives at være velbefindende, da alle andre lægelige oplysninger klart dokumenterer, at klageren ikke er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet pga. hendes psykiske gener.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet anerkender, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettiget omfang frem til 1/6 2016, men vurderer, at der efter denne dato ikke længere er lægelig dokumentation for, at den generelle erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller mindre.
• Selskabet henviser til journaloplysninger fra klagerens egen læge fra 9/5 2016 og 10/8 2016, hvoraf det fremgår, at klageren har det godt psykisk, gerne vil trappe ud af medicinen, og at den medicinske behandling er afsluttet.
• Selskabet anfører, at tilkendelse af førtidspension ikke nødvendigvis dokumenterer, i hvilket omfang klagerens erhvervsevne er nedsat i forhold til ethvert erhverv.
• Selskabet fastholder, at det ikke er dokumenteret, at klagerens erhvervsevne efter den 1/6 2016 er nedsat til halvdelen eller mindre i ethvert erhverv.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/6 2016. Nævnet lagde vægt på, at klageren i et arbejde med relevante skånehensyn ville kunne arbejde og tjene mindst halvdelen af, hvad der er sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder i samme egn. Nævnet henviste til journalnotater fra klagerens praktiserende læge fra 2016, hvoraf det fremgik, at klageren havde haft psykologsamtaler, var ophørt med medicinsk behandling og havde det godt psykisk. Endvidere lagde nævnet vægt på, at klageren ikke havde været arbejdsprøvet, og at det af den psykiatriske speciallægeerklæring af 9/9 2015 fremgik, at der principielt set var mulighed for, at erhvervsevnen kunne udvikles så meget, at klageren både kunne fungere som underviser og i et andet erhverv.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.