Sag om afvisning af erstatning fra Garantifonden for skadesforsikringsselskaber vedrørende ejerskifteforsikring

Selskabets indledende afvisning

Topdanmark Administration, der håndterede sagen på vegne af Garantifonden, afviste oprindeligt kravet. De anførte, at der ved besigtigelsen i marts 2017 ikke kunne konstateres en aktuel skade, og at forholdet ikke udgjorde en skade omfattet af ejerskifteforsikringen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse punkt 4, der udelukker dækning af bygningsdele bestående af andet materiale end beskrevet i tilstandsrapporten. De bemærkede også, at tilstandsrapporten ikke garanterede korrekt materialeangivelse.

Klagerens yderligere argumenter

Klageren fastholdt, at taksatoren fra husforsikringsselskabet først i november 2016 opdagede stråtaget ved at lyse op i gavlens hjørner. Klageren oplevede lugtgener fra fugt og ønskede forbeholdet på husforsikringen fjernet. Klageren anførte, at ejendommen var købt i god tro, og at den tredobbelte forsikringspræmie samt et potentielt værditab på 300.000 kr. ved salg var uacceptable konsekvenser af den mangelfulde tilstandsrapport.

Selskabets revurdering og tilbud

Under sagens behandling anerkendte Garantifonden, at stråtaget under eternittaget udgjorde en dækningsberettiget skade. Topdanmark Administration tilbød dækning baseret på en erstatningsopgørelse, der inkluderede afskrivning for slid og ælde i henhold til forsikringsbetingelsernes afskrivningstabeller. For tagarbejder blev der afskrevet 80% af nyprisen, da stråtaget var mere end 50 år gammelt. For isolering og andre arbejder blev der ikke foretaget afskrivning. Den samlede erstatning blev opgjort som følger:

Topdanmark Administration henviste til Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 5 a, stk. 2, som fastsætter en selvrisiko på 20.000 kr. for den første dækningsberettigede skade i Fonden.

Klagerens uenighed

Klageren godkendte det tilbudte erstatningsbeløb under omstændighederne, men fastholdt sin uenighed med den fratrukne selvrisiko på 20.000 kr., idet klageren aldrig havde accepteret denne forhøjede selvrisiko.