Afvisning af dækning for mangelfuldt kapillarbrydende lag og opfugtning i terrændæk

Klageren har anmeldt en skade til Dansk Boligforsikring A/S vedrørende mangelfuldt kapillarbrydende lag og opfugtning i terrændækkonstruktionen i en ejendom opført i 1973. Klageren overtog ejendommen i 2014 og anmeldte skaden i 2016 i forbindelse med rørskader, som blev dækket af husforsikringen.

Sagens omstændigheder

• Tilstandsrapporten fra 2013 nævner utilstrækkelig sokkelhøjde, men vurderer ikke nærliggende risiko for følgeskader.
• Klageren opdagede fugtskader og skimmelsvamp ved opbrydning af gulvet i 2016, og en fugtrapport konkluderede manglende kapillarbrydende lag.
• Teknologisk Institut fandt opstigende grundfugt og anbefalede nyt terrændæk eller membranløsning.
• Dansk Boligforsikring afviste dækning med henvisning til, at sand/grus som kapillarbrydende lag var almindeligt i 1972, og at der ikke var konstateret skader.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterer for, at der mangler et kapillarbrydende lag, hvilket er en skade dækket af forsikringen, og at den opstigende fugt har medført tæring på rør og skimmelsvamp.
• Dansk Boligforsikring fastholder, at der er konstateret sand under betonlaget, hvilket var almindeligt i 1973, og at der ikke er konstateret skader på trægulve eller andre bygningsdele som følge af fugten.
• Klageren mener, at fugtspærren ikke har fungeret, da der var tæring på rør og skimmelsvamp, mens selskabet anfører, at fugtspærren har fungeret efter hensigten, da der ikke er oplysninger om skader på trægulvene.
• Klageren ønsker dækning af udgifter til nyt terrændæk eller membranløsning samt genetablering af gulve og inventar, som ikke er dækket af husforsikringen.

Nævnets afgørelse

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold, da de finder, at terrændækkonstruktionen og det kapillarbrydende lag af sand ikke adskiller sig nævneværdigt fra konstruktionen i mange andre tilsvarende ejendomme af samme alder, og dermed ikke i sig selv udgør en skade.

Nævnet lægger vægt på:

• Klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var fugtskader, fugtforhold eller skimmelsvamp af en karakter og betydning, så det nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt og udgør en skade i forsikringens forstand.
• Der for så vidt angår gulvkonstruktionen alene er påvist opfugtning af betonlag under fugtspærren, og at der således ikke foreligger oplysninger om, at der var opfugtninger af trækonstruktioner eller fugtskader på disse.
• Der ikke er grundlag for at statuere, at der på overtagelsestidspunktet som følge af opstigende grundfugt var skimmelsvamp i et omfang, så indeklimaet var påvirket og bygningens værdi og brugbarhed dermed nævneværdigt nedsat.
• Det fremgår af rapporten fra Teknologisk Institut, at fugtspærren i ydervægge er intakt, og der alene enkelte steder ses overpudsning, og at det ikke er bevist, at overpudsning af fugtspærre og fugt i vægge udgør en skade.