Afvisning af dækning for ulykkesskade: Tvivl om hændelsesforløb og stort antal ulykkesforsikringer

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Klageren havde en ulykkesforsikring i selskabet og klagede over, at selskabet havde afvist at yde dækning for en ulykke den 25. april 2014, hvor klageren kom til skade med en rundsav og måtte have amputeret en finger.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte, at han ved en ulykke fik højre lillefinger ind i en rundsav, hvilket medførte amputation.
• Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var sket et dækningsberettigende ulykkestilfælde, og at klageren havde forvoldt skaden ved grov uagtsomhed eller forsæt.
• Klageren havde tegnet i alt 17 ulykkesforsikringer i forskellige selskaber, som alle havde afvist dækning for samme skade.

Klagerens påstand og argumenter

• Klageren påstod, at selskabet skulle anerkende, at skaden var dækningsberettiget under ulykkesforsikringen.
• Klageren forklarede, at han var ansat som ledsager for en person ved navn [A], og at ulykken skete, mens de sammen var i gang med at save en plade til nogle hylder i klagerens garage.
• Klageren anførte, at han havde tegnet flere ulykkesforsikringer efter råd fra en assurandør, da han ikke kunne tegne en invaliditetsforsikring.

Selskabets påstand og argumenter

• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket en forsikringsbegivenhed i form af et dækningsberettigende ulykkestilfælde.
• Selskabet anførte, at klagerens forklaringer om hændelsesforløbet var divergerende, og at der var usikkerhed om, hvordan skaden var opstået.
• Selskabet fremhævede, at klageren havde tegnet et usædvanligt stort antal ulykkesforsikringer med en samlet dækningssum på over 33,6 millioner kroner, og at klageren havde foretaget ændringer i forsikringerne kort før og efter ulykken.
• Selskabet anførte, at klageren havde givet modstridende oplysninger om sine økonomiske forhold og baggrunden for tegning af forsikringerne.

Ankenævnet traf afgørelse med stemmeflertal om, at klageren ikke fik medhold. Nævnet fandt, at forsikringsselskabet var berettiget til at afvise dækning, da flertallet mente, at klageren havde fremkaldt forsikringsbegivenheden ved forsæt, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 1. Flertallet lagde vægt på den betydelige tvivl om hændelsesforløbet og den uproportionalt store andel af klagerens indkomst, der blev brugt på forsikringspræmier. Mindretallet mente derimod ikke, at selskabet havde løftet bevisbyrden for forsæt eller grov uagtsomhed.