Afgørelse vedrørende afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter bilulykke

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af at anerkende et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren anmeldte en ulykke den 3. april 2016, hvor han angiveligt pådrog sig kraniebrud og tab af hørelsen på højre øre.

Klagerens påstande

• Klageren hævder, at han var udsat for et biluheld den 3. april 2016, der medførte langvarige gener.
• Han bestrider, at han ikke har bidraget med opklarende oplysninger til Alka.
• Han mener at have løftet bevisbyrden for, at skaden er dækket af hans ulykkesforsikring.

Selskabets påstande

• Selskabet afviser dækning, da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han har været udsat for et dækningsberettigende ulykkestilfælde.
• Selskabet fremhæver, at klagerens oplysninger er modstridende og ikke understøttes af politiets oplysninger.
• Selskabet finder det besynderligt, at de beskedne skader på bilen kunne medføre så alvorlig en skade som et brud på issebenet.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte ulykken til Alka den 18. april 2016 og oplyste, at han ikke huskede meget fra uheldet.
• Han havde været på skadestuen den 11. april 2016 (8 dage efter ulykken) med smerter i hoved og nakke, kvalme, svimmelhed og nedsat hørelse i højre øre.
• En CT-scanning viste en udislokeret fraktur i issebenet.
• Klageren oplyste, at han havde været til middag hos en ven og derefter var kørt hjem i en lånt bil.
• Politirapporten viste, at klageren anmeldte et solouheld den 25. april 2016, men ikke huskede noget om uheldet, og at der ikke var vidner.
• Bilen var registreret til en anden person, og klageren ville ikke give kontaktoplysninger på den veninde, han angiveligt havde lånt bilen af.
• Selskabet har henvist til Forsikringsaftaleloven § 22 om bevisbyrden for rigtigheden af kravet.

Ankenævnet fandt, at klagerens forklaringer om, hvordan han kom til skade, var selvmodsigende og uklare. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning, da klageren ikke havde bevist, at han havde været udsat for et dækningsberettigende ulykkestilfælde den 3/4 2016.

Nævnet lagde vægt på:

• Ulykken først blev anmeldt til politiet den 25/4 2016 – 3 uger efter ulykken, og efter bilen var afmeldt og skrottet den 12/4 2016.
• Der var betydelig uoverensstemmelse mellem karakteren af klagerens tilskadekomst og de fremlagte fotos af bilens beskedne skader.
• Der var uoverensstemmelse mellem klagerens oplysninger i skadesanmeldelsen og i skadestuejournalen om hukommelsestab, sammenholdt med hans senere oplysninger om vidner og anmeldelse til politiet samme aften.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.