Afgørelse om erstatning for følger efter faldulykke med knæskade, næsebrud og tinnitus

Klageren anmeldte et ulykkestilfælde til Topdanmark Forsikring A/S, hvor hun den 10. oktober 2015 faldt og pådrog sig en flækket knæskal og et brud på næsen. Selskabet udbetalte erstatning svarende til et varigt mén på 10 %, men klageren er utilfreds og ønsker yderligere erstatning for følger af en hjernerystelse, herunder tinnitus, koncentrationsbesvær og glemsomhed.

Klagerens påstande

Klageren anfører, at hun ved faldet fik en hjernerystelse med efterfølgende tinnitus, svækket hukommelse og koncentrationsbesvær. Hun mener derfor, at de udbetalte 10 % i varigt mén er for lidt, og hun ønsker erstatning for følgerne af hjernerystelsen, især tinnitus.

Selskabets argumenter

Topdanmark Forsikring A/S afviser at udbetale yderligere erstatning, idet de mener, at der mangler dokumentation for, at klageren har pådraget sig en hjernerystelse ved faldet. De henviser til, at der i de første henvendelser til sygehuset ikke er nævnt noget om hovedpine, utilpashed eller lignende, og at det i en journal fra den 19. oktober 2015 er beskrevet, at hun er cerebralt upåvirket. Selskabet anerkender, at klageren har tinnitus, men henviser til, at der ifølge méntabellen kræves en traumeudløst hørenedsættelse sammen med tinnitus for at opnå erstatning, og da klagerens hørenedsættelse er aldersbetinget, er der ikke grundlag for erstatning for tinnitus.

Dokumentation

Sagen indeholder diverse lægelige oplysninger, herunder journalnotater fra egen læge, speciallæge i øre-næse-halssygdomme og funktionsattest for klagerens venstre knæ. Der er også fremlagt forsikringsbetingelserne.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold, da det ikke er bevist, at ulykken den 10/10 2015 har medført et varigt mén på mere end de 10 %, som forsikringsselskabet allerede har udbetalt.

Nævnet begrunder afgørelsen med følgende:

• Det fremgår ikke klart af de lægelige bilag, at klageren fik stillet diagnosen hjernerystelse.
• Notater fra egen læge og speciallæge om, at klagerens øresusen formentlig var følger efter hjernerystelse, udgør ikke tilstrækkeligt bevis for, at klageren fik en hjernerystelse.
• Udbetaling af erstatning for varigt mén efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.6.4.1 forudsætter en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, i kombination med stærkt generende og vedvarende tinnitus. Speciallægen har anført, at der er tale om et aldersbetinget diskant høretab.
• Det er ikke bevist, at de kognitive gener, som klageren har anført, er følger af den anmeldte ulykke.