Varetægtsfængsling af mindreårig i sag om forsøg på manddrab

Sagen omhandlede en kæresag ved Østre Landsret, hvor Anklagemyndigheden modsatte sig en arrestants påstand om løsladelse fra varetægtsfængsling i surrogat. Arrestanten havde været frihedsberøvet siden den 10. december 2017 og var tiltalt for forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237 og Straffeloven § 21.

Sagens Forløb

Københavns Byret havde den 24. maj 2018 truffet kendelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3, jf. Retsplejeloven § 765, indtil der var afsagt dom i sagen, jf. Retsplejeloven § 767, stk. 2. Arrestanten kærede denne kendelse med påstand om løsladelse, mens Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Anklagens Indhold

Arrestanten var tiltalt for i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte gerningsmænd at have forsøgt at dræbe en forurettet. Ifølge tiltalen havde arrestanten forud for hændelsen skrevet til flere personer om at "stabbe" forurettede og aftalt møde på Amagerbro Station. Her skulle arrestanten og de øvrige gerningsmænd have tildelt forurettede adskillige slag og spark samt stukket forurettede flere gange med knive i ballen, låret og lysken. Under overfaldet skulle der være udtalt trusler som "dræb ham, slå ham ihjel, han skal dø" og "det er en pige, det er æresdrab”.

Forsvarerens Argumenter

Advokat Rolf Gregersen anførte til støtte for løsladelse, at:

• Der ikke forelå fornødent mistankegrundlag.
• Hverken forurettede eller andre vidner havde kunnet udpege arrestanten som gerningsmanden til knivstikkeriet.
• Hændelsen var et tilfældigt møde, og arrestanten havde ikke handlet i forening med de øvrige tilstedeværende.
• Efterforskningen havde ikke afdækket gerningsmandens identitet, og der var ingen påvirkningsrisiko, da centrale vidner var "uden for rækkevidde”.
• Arrestanten, der kun var 15 år, var meget belastet af frihedsberøvelsen, herunder med tiltagende indesluttethed.

Anklagemyndighedens Argumenter

Anklagemyndigheden anførte til støtte for stadfæstelse, at mistankegrundlaget hovedsageligt bestod af vidneforklaringer og sikret korrespondance. Det blev fremhævet, at arrestanten i timerne før knivstikkeriet havde skrevet truende beskeder til forurettedes kæreste og forurettede selv. Anklagemyndigheden påpegede, at størstedelen af vidnerne var bekendte med arrestanten, hvilket skabte risiko for påvirkning af vidner og samstemning af forklaringer. Der var stadig gerningsmænd på fri fod, og risikoen for, at arrestanten ville kontakte forurettede, var til stede. Selvom arrestanten ville have været frihedsberøvet i 9 måneder og 18 dage ved hovedforhandlingens start, begrundede sagens særlige omstændigheder fortsat varetægtsfængsling frem til dom.

Østre Landsret stadfæstede Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at tiltalte havde gjort sig skyldig i forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237 og Straffeloven § 21. Derudover fandt retten, at der forelå bestemte grunde til at antage, at tiltalte ville vanskeliggøre sagens forfølgning, navnlig ved at fjerne spor eller påvirke vidner, hvilket opfyldte betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3.

Retten vurderede, at selvom tiltalte var under 18 år og ville have været frihedsberøvet i over 8 måneder ved hovedforhandlingens start, forelå der "helt særlige omstændigheder", som berettigede fortsat varetægtsfængsling indtil dom. Dette blev begrundet i sagens karakter af meget alvorlig personfarlig kriminalitet (forsøg på manddrab), at forholdet var begået i forening med flere, og at der forventedes en straf af flere års fængsel. Retten henviste til Retsplejeloven § 768 a, stk. 2, nr. 2 og Retsplejeloven § 768 a, stk. 3.

Endvidere fandt retten, at den fortsatte varetægtsfængsling ikke var i strid med proportionalitetsprincippet, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 3.