Codan Forsikring A/S: Afvisning af dækning for understøbning af gavl og rådgivningsudgifter vedrørende sætningsskader

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring hos Codan Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for understøbning af en gavl samt udgifter til rådgivning på en ejendom fra 1974. Klageren overtog ejendommen i 2010.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte i 2014 sætningsskader i yder- og indermur samt en fejlfunderet sokkel på gavlen.
• Flere rådgivere og murermestre havde konstateret skaderne.
• Codan anerkendte dækning for udbedring af udvendige murværksskader på gavlen, men ikke for understøbning, idet de mente, at der ikke var bevist nærliggende risiko for skade.
• Codan tilbød at udvide forsikringstiden med 3 år for sætningsskader på gavlen.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren ønskede dækning af samtlige omkostninger til udbedring af skaderne, herunder reparation af hele murvæggen, fejlfunderet sokkel samt skader indefra i huset.
• Hun krævede dækning af udgifter til bevisførelse i form af brug af diverse rådgivere.
• Hun ønskede, at Codan betalte tilsynsudgifter for en geotekniker og forlængede garantiperioden på reparationsarbejdet.
• Klageren anførte, at sætningerne i murgavl og sokkel var til stede ved indflytningen i 2010, og at soklen var fejlkonstrueret.
• Hun mente, at skaderne var usædvanlige for huse af samme alder og stand og derfor dækningsberettigede.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet anerkendte revnerne i den udvendige gavlvæg som dækningsberettigende, men var uenig om udbedringsmetoden.
• Selskabet mente, at der ikke var risiko for sætninger af større betydning, og at der dermed ikke var nærliggende risiko for skade.
• De havde accepteret udbedring af de aktuelle revner i gavlvæggen og dækning af lukning af hulrum mellem murværk i gavlen og sokkelsten.
• Selskabet henviste til geotekniske rapporter, der vurderede, at den fremtidige risiko for sætninger var meget lille.
• Selskabet tilbød at udvide forsikringstiden for dækningsberettigende sætningsskader på gavlen.
• Selskabet anførte, at indvendige revner ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko herfor i henhold til ejerskifteforsikringens dækningsdefinition.
• De fandt det ikke sandsynliggjort, at forholdet var til stede på tidspunktet for ejendommens overtagelse i 2010.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var en sådan risiko for, at gavlens fundament yderligere ville sætte sig væsentligt med skade til følge, at der forelå en nærliggende risiko for skade. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning for en understøbning af fundament.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det gennemgående var ingeniørernes vurdering, at der alene kunne forventes beskedne restsætninger for fundamentet. Nævnet lagde også vægt på, at der var konstateret hulrum mellem sokkelsten og gavlmurværk, hvilket måtte antages at have svækket murværket. En udbedring af dette forhold var indeholdt i selskabets erstatningstilbud. Det, som klageren i øvrigt havde anført, kunne ikke føre til andet resultat.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der i øvrigt var dækningsberettigende revner, herunder ved murkrone eller indvendigt.

Nævnet har for så vidt angår revner ved murkrone lagt vægt på, at murkronen er blevet ændret efter klagerens overtagelse af ejendommen, og at nævnet derfor ikke finder det bevist, at forholdet var til stede på overtagelsestidspunktet. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at revnerne ved murkrone har sammenhæng med gavlens fundering. I entreprenørfirmaets besigtigelsesrapport af 15/11 2016 hedder det således, at afskallet og revnet murværk i toppen af gavlen/murkronen ikke har noget med sætningsskaden at gøre.

Nævnet har for så vidt angår indvendige revner lagt vægt på, at nævnet ikke finder det bevist, at der er indvendige revner, som kan henføres til sætninger af fundament, eller som i øvrigt på overtagelsestidspunktet udgjorde en dækningsberettigende skade.

Det fremgår af sagen, at selskabet har betalt for de to geotekniske undersøgelser. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens øvrige udgifter til byggeteknisk rådgivning, idet nævnet finder, at denne rådgivning ikke har ført til afklaring af yderligere dækningsberettigende forhold end allerede anerkendt af selskabet.