Afslag på dækning for dissemineret sklerose efter forsikringens ophør

Denne sag drejer sig om en forsikringstager, der har en forsikring ved visse kritiske sygdomme i Sampension KP Livsforsikring A/S. Forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist at yde dækning for dissemineret sklerose.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren blev optaget i pensionsordningen den 1. september 2009 og fratrådte den 1. november 2012, hvilket medførte at dækningen ved kritisk sygdom ophørte den 1. november 2013.
• Den 1. august 2016 anmodede forsikringstageren om udbetaling af forsikringssummen på grund af multipel sklerose.
• Selskabet afviste udbetaling, da diagnosen først blev stillet den 19. maj 2015, efter forsikringsdækningens ophør.
• Ifølge hospitalsjournaler blev forsikringstageren undersøgt for føleforstyrrelser i marts 2011, hvor konklusionen var et klinisk isoleret syndrom (CIS), men ikke multipel sklerose.
• Klagerens advokat argumenterede for, at sygdommen var til stede i forsikringstiden, og at diagnosen kunne være stillet tidligere.
• Sampension fastholdt, at betingelserne for udbetaling ikke var opfyldt inden dækningens bortfald, idet pensionsregulativets § 9 om præmieophør er gældende.

Parternes argumenter

• Klageren: Anfører, at sygdommen var til stede i forsikringstiden, og at diagnosen kunne være stillet tidligere. Klageren henviser til, at et andet selskab har givet afslag med uoverensstemmende begrundelser.
• Sampension: Afviser kravet, da diagnosen først blev stillet efter forsikringstidens ophør, hvilket er en betingelse for udbetaling jf. forsikringsbetingelsernes § 2. Selskabet henviser til, at afgørelser fra andre selskaber er irrelevante for denne sag.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Sampension KP Livsforsikring A/S' afslag på dækning. Nævnet lagde vægt på, at diagnosen dissemineret sklerose blev stillet efter forsikringstidens ophør, hvilket var i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes § 2. Det forhold, at klageren havde haft symptomer på sygdommen inden for forsikringstiden, kunne ikke føre til et andet resultat. Derfor fik klageren ikke medhold.