Afgørelse vedrørende erstatning for stjålne tæpper og guldbarrer efter indbrud

Klageren havde en indboforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter et indbrudstyveri den 24. december 2015. Tvisten drejede sig primært om erstatning for stjålne tæpper og guldbarrer.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte, at der var stjålet to persiske tæpper til en værdi af ca. 140.000 kr. Selskabet tilbød en skønsmæssig erstatning på 2.000 kr., da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om ægte persiske tæpper.
• Klageren anmeldte også tyveri af tre guldbarrer. Selskabet udbetalte erstatning for to guldbarrer (32.800 kr.) baseret på en vurdering fra en guldsmed, men afviste at erstatte den tredje, da de mente, at klageren ikke havde bevist at have været i besiddelse af den.
• Klageren var utilfreds med selskabets sagsbehandling og erstatningsopgørelse, især vedrørende tæpperne og guldbarrerne. Han anførte, at han havde fået værdifulde gaver fra sin familie i udlandet, hvilket er normalt i hans kultur.
• Klageren forklarede, at en assurandør fra Alm. Brand tidligere havde oplyst, at billeddokumentation ville være tilstrækkelig, hvis han ikke havde kvitteringer. Selskabet anførte, at de normalt ikke anser billeder af smykker som tilstrækkelig dokumentation, men havde valgt at gøre det i denne sag.
• Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde godtgjort, at han havde haft de stjålne tæpper og tre guldbarrer.
• Klageren fremviste en kvittering for tæpperne, som var fremsendt fra hans familie i udlandet efter indbruddet. Han fremlagde også to fotos af guldbarrerne. Selskabet anførte, at billedet af den ene guldbarre var uklart, og at det kunne være samme guldbarre som på det andet billede.

Parternes argumenter

• Klageren mente, at han havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af billeder og en kvittering for tæpperne.
• Selskabet mente, at klageren ikke havde bevist ejerskabet af de stjålne genstande, og at dokumentationen var utilstrækkelig. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven generelt vedrørende bevisbyrden.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet vurderede, at den fremlagte dokumentation vedrørende de anmeldte genstande (tæpper og guldbarrer) var for sparsom og usikker til at pålægge selskabet yderligere erstatning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.