Klage over ophør af udbetaling af erhvervsevnetabsforsikring ved 60 år og manglende regulering

Klageren havde en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos PFA Pension. Han klagede over, at selskabet stoppede udbetalingerne, da han fyldte 60 år, og at udbetalingerne ikke var blevet reguleret de seneste år.

Klageren anførte, at PFA i 2011 overførte hans forsikring til en ny ordning med udvidet dækning til 62 år, men undlod at give ham denne fordel, da han allerede modtog udbetalinger. Han ønskede en forklaring på, hvorfor dette var lovligt, samt en regulering af forsikringen.

PFA Pension anførte, at forsikringen var oprettet via et pengeinstitut i 1993, og at de gældende betingelser var 'Kortfattede regler for Tryghedsgaranti Invaliditet'. Selskabet henviste til et brev fra september 2011, hvor klageren blev informeret om ændringer, men med forbehold for eksisterende udbetalinger. PFA mente, at klageren ikke var berettiget til ændringerne, da han allerede modtog udbetalinger. Selskabet henviste til, at forsikringen ifølge betingelserne udløb senest den 14. januar efter klagerens 60-års fødselsdag, og at udbetalingerne var stoppet korrekt.

Vedrørende regulering anførte PFA, at betingelserne ikke foreskrev årlig regulering, og at klageren ikke havde krav på dette. Selskabet henviste til, at klageren havde modtaget regulering fra 2008 til 2009, men ikke havde klaget over manglende regulering siden da. PFA gjorde gældende, at eventuelle krav før september 2013 var forældede.

Klageren fastholdt, at han var blevet forskelsbehandlet, og at han tidligere havde haft korrespondance og telefoniske henvendelser om manglende regulering. Han fremlagde dokumentation fra 2002-2004 vedrørende reguleringer.

PFA svarede, at når forsikringsbegivenheden allerede er indtrådt, har man ikke krav på forbedringer. Vedrørende regulering henviste PFA til et brev fra 2004, hvor det fremgik, at udbetalingerne 'kan' blive reguleret, ikke 'vil' blive reguleret. PFA fastholdt, at klageren ikke havde krav på regulering, og at eventuelle tidligere reguleringer ikke forpligtede selskabet til at genoptage dem. PFA gentog, at krav før september 2013 var forældede.

Nævnet fandt, at forsikringsselskabet med tilstrækkelig klarhed i brev af september 2011 havde oplyst, at klagerens forsikring ville fortsætte på de eksisterende vilkår, da den allerede var under udbetaling. Derfor havde klageren ikke en berettiget forventning om, at forsikringen var overgået til nye betingelser med dækning til det 62. år.

Det forhold, at selskabet i december 2015 sendte klageren en orientering om "Din pensionsudbetaling 2016" ændrede ikke denne vurdering, da klageren havde modtaget udbetalinger til og med januar 2016.

Vedrørende klagen over manglende regulering af forsikringen, fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist et krav på ydelsesregulering udover det, som selskabet allerede havde foretaget. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsbetingelserne ikke indeholdt en bestemmelse om årlig regulering, og at selskabets brev af 23/9 2004 ikke skabte grundlag for en løbende ydelsesregulering, da det kun anførte, at "udbetalingen kan blive reguleret igen den 1. januar 2005". Klageren havde ikke fremlagt senere breve om ydelsesregulering.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.