Klage over selvrisiko efter anerkendt ansvar for færdselsuheld

Klageren har en kombineret ansvars- og kaskoforsikring hos Danske Forsikring. Sagen drejer sig om et færdselsuheld den 12. april 2016, hvor klagerens bil var involveret, og han efterfølgende har klaget over selskabets anerkendelse og opgørelse af skaden på modpartens bil.

Sagens omstændigheder

• Klageren erkender at have påkørt modpartens bil, men bestrider at sammenstødet kan have forårsaget de skader, der er blevet udbedret. Han afviser derfor at betale selvrisikoen på 3.722 kr.
• Klageren anfører, at skaderne først blev udbedret i september 2016, ca. 5 måneder efter uheldet, og at der ikke var synlige skader på modpartens bil umiddelbart efter uheldet.
• Danske Forsikring anerkendte ansvaret over for modpartens selskab d. 24. juni 2016 og udbetalte 4.100,35 kr. for skaderne. Selskabet begrunder den lange ventetid med ferie og ventetid på lånebil på værkstedet.
• Selskabet fastholder, at klageren skal betale selvrisikoen, da deres taksator ikke kan afvise, at skaderne er sket ved klagerens påkørsel.
• Klageren mener, at der er tale om forsøg på forsikringssvindel og kritiserer selskabets sagsbehandling.

Parternes argumenter

• Klageren: Skaderne er ikke forårsaget af påkørslen, der gik for lang tid mellem uheld og udbedring, og selskabet har lavet en elendig sagsbehandling.
• Danske Forsikring: De hæfter direkte overfor skadelidte iht. Færdselsloven § 108, stk. 1, og deres taksator kan ikke afvise, at skaderne stammer fra påkørslen.

Ankenævnet giver ikke klageren medhold. Nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at taksatoren har godkendt anden skade end den, der reelt stammede fra klagerens påkørsel af modpartens bil, eller at taksatoren har godkendt en mere omfattende reparationsmetode end nødvendigt. Da reparationsudgiften overstiger selvrisikobeløbet, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har opkrævet selvrisikoen hos klageren i henhold til forsikringsbetingelserne.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabets taksator har set billeder af skaden og har udtalt, at kofangeren er konstrueret sådan, at den ved påkørsel "giver efter" og efterfølgende "retter sig ud" igen, men meget ofte med de krakeleringer i lakken, som ses på billederne, til følge, hvorfor han ikke kan afvise, at skaderne er sket ved klagerens påkørsel.

Nævnet har også lagt vægt på, at den af klageren anmeldte skade – en let bule i modpartens forreste nummerplade – efter nævnets vurdering er egnet til at forårsage netop den af taksatoren beskrevne krakelering. Nævnet bemærker, at selv en lettere påkørsel af en bil erfaringsmæssigt ofte forårsager skader i form af krakelering eller ridser i lakken.