Klage over anerkendt skade og opkrævning af selvrisiko efter færdselsuheld

Sagen drejer sig om en bilforsikringskunde, der klager over, at Topdanmark Forsikring A/S har anerkendt en skade på modpartens bil efter et færdselsuheld den 18. februar 2015. Klageren erkender at have påkørt modpartens bil under parkering, men mener ikke, at sammenstødet kan have forvoldt den skade, der er blevet udbedret. Han afviser derfor at betale selvrisikoen på 3.671 kr.

Klagerens argumenter:

• Der var ingen synlig skade på skadesdagen.
• Modparten anmeldte først skaden 1 år og 2 måneder efter uheldet.
• Den skade, klageren har påført, er i den modsatte side af modpartens køretøj.
• Klageren mener, at modpartens forsikringsselskab burde have indhentet en taksatorrapport, før skaden blev udbedret.

Selskabets argumenter:

• Klageren har erkendt påkørslen, og selskabet var derfor nødsaget til at anerkende erstatningspligten over for modparten.
• Modparten undlod først at anmelde skaden, da der kun var overfladiske skrammer og en revne i kofangeren. Den indvendige skade blev først konstateret ved et serviceeftersyn ca. 1 år efter uheldet.
• Der er foretaget en taksering af skaden, hvor billeder af bilen sammen med værkstedets rapport blev sendt til godkendelse hos modpartens selskabs taksator.
• Billederne fra skadestedet viser, at klagerens bil holdt således, at det er sandsynligt, at han har ramt modpartens højre side.
• Selskabet henviser til Færdselslovens § 108, stk. 1, hvorefter de hæfter umiddelbart i forhold til skadelidte.

Ankenævnet bestemmer, at Topdanmark Forsikring A/S ikke er berettiget til at opkræve selvrisiko hos klageren for den lettere påkørsel, der fandt sted den 18/2 2015. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet finder ikke, at selskabet har sandsynliggjort, at den lettere påkørsel har forårsaget den anmeldte, indvendige skade.
• Der er lagt vægt på, at modparten først opdagede skaden 1 år og 2 måneder efter uheldet, hvilket øger risikoen for, at skaden kan være opstået ved andre hændelser.
• Nævnet bemærker, at bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem påkørslen og den skjulte skade påhviler modparten, og at selskabet overtager denne bevisbyrde ved at anerkende skaden.
• Da modparten selv anså de umiddelbart konstaterede skader for bagatelagtige og ikke ønskede at rejse krav herom, og da selskabet ikke har specificeret fordelingen af reparationsudgiften, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at opkræve selvrisiko.