Klage over erstatningsstørrelse efter amputation af finger

Sagen drejer sig om en klage over størrelsen af den erstatning, som Gjensidige Forsikring har udbetalt i forbindelse med en ulykkesforsikring. Klagerens søn fik det yderste led af sin højre pegefinger skåret af i en rundsav under sløjd i skolen.

Sagens omstændigheder

• Klageren mener, at ulykkestilfældet har medført tab af særlige færdigheder, og at der derfor er grundlag for at fravige méngradstabellens punkt D.1.1.1.4, jf. punkt 2.1.1.
• Gjensidige Forsikring har fastsat méngraden til 5% og afviser, at méngradstabellens punkt 2.1.1 kan føre til et andet resultat.

Klagerens påstand

• Klageren ønsker en ændring af ménskaden fra 5% til 12%.
• Klageren ønsker også dækning for smerte- og svie.

Gjensidige Forsikrings argumenter

• Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at forsikringen dækker ulykkestilfælde, der forårsager personskade, og at invaliditetsdækningen dækker skade, der medfører et varigt mén på mindst 5%.
• Méngraden fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel.
• Selskabet anerkender ulykkestilfældet, men henviser til, at méngraden ved tab af 2. fingers yderstykke er fastsat til 5% i méntabellen af 1. januar 2012, pkt. D.1.1.1.14.
• Selskabet afviser at anvende pkt. D.2.1.1 (Tab af særlige færdigheder), da dette punkt vedrører tab af fod og ikke er relevant i denne sag.
• Selskabet mener ikke, at der er tale om et ganske særligt tilfælde, hvor skaden har medført specielle ulemper i det daglige, og henviser til, at skadelidte kun har pådraget sig skade på 2. finger.
• Forsikringen dækker ikke svie og smerte, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 20.1 og 20.2.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af skaden, herunder smerter, bevægelighed og kraft, at der ikke var grundlag for at antage, at de direkte følger efter ulykkestilfældet svarede til en méngrad på mere end 5%. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at fastsætte en højere méngrad.

Idet forsikringen ikke dækker kompensation for svie og smerte, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning herfor.

På den givne foranledning bemærkede nævnet, at det faldt uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om skolen som følge af sin tilsynspligt eventuelt måtte kunne gøres erstatningsansvarlig for sønnens tilskadekomst.