Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for vandskade og tvist om forsikring af våbenskab

Klageren havde en landbrugsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet ikke havde ydet dækning for en vandskade i køkkenet og en skade på centralvarmeanlægget. Klageren anførte også, at han ikke havde fået sit våbenskab forsikret.

Selskabet henviste til, at det manglede oplysninger fra klageren og derfor ikke kunne afgive et dækningstilsagn. Selskabet tilbød dog, at en taksator kunne besigtige rørskaden, hvis klageren kontaktede selskabet. Selskabet anførte desuden, at våbenskabet allerede var forsikret under den tegnede forsikring.

Klageren anførte, at han gentagne gange havde anmeldt vandskaden i køkkenet i 2013 og skaden på centralvarmeanlægget, men at Topdanmark havde ignoreret anmeldelserne. Han anførte også, at han mere end otte gange havde bedt om at få sit våbenskab forsikret, hvilket selskabet ligeledes havde ignoreret.

Selskabet anførte, at klageren havde anmeldt en formodet svampeskade i august 2012 og en skjult rørskade i december 2014. Skaden fra 2012 var blevet afvist, da analyse viste råd. Selskabet havde forgæves forsøgt at komme i kontakt med klageren om skaden fra 2014 for at få yderligere oplysninger. Selskabet anførte, at det havde besvaret klagerens spørgsmål om våbenskabet flere gange.

Selskabet anførte, at klageren tilsyneladende nægtede at ringe til selskabet, og at han benyttede forskellige e-mailadresser, hvilket gjorde kommunikationen vanskelig. Selskabet opfordrede klageren til at anmelde skaderne mere udførligt, eventuelt telefonisk, eller fremsende flere oplysninger om skadernes opståen, skadedatoer, omfangsbeskrivelser, om skaderne var udbedret, samt billeder. Alternativt tilbød selskabet at sende en taksator ud for at besigtige forholdene.

Selskabet oplyste, at klagerens våbenskab var forsikret, og at der ikke var særlige sikringskrav til våbenskabe i landboforsikringen. Selskabet henviste dog til, at der kunne gælde lovgivningsmæssige krav til våbenopbevaring, som selskabet ikke kunne rådgive om.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende skade, idet de nærmere omstændigheder omkring de anmeldte skader fortsat var uoplyste. Nævnet forudsatte dog, at selskabet ville genoptage sagsbehandlingen, hvis klageren kontaktede selskabet for at aftale tid til besigtigelse eller fremsendte en nærmere beskrivelse af forholdene. For så vidt angår klagerens påstand om at få forsikret sit våbenskab, bemærkede nævnet, at våbenskabet var dækket i henhold til forsikringsbetingelserne ved indbrudstyveri fra bygning og ved simpelt tyveri, hvis der var sket opbevaring i aflåst og fastboltet våbenskab, og der kunne konstateres voldeligt opbrud.