Afslag på dækning for tyveri fra vaskekælder

Klageren havde en indboforsikring hos Danske Forsikring og klagede over selskabets afslag på dækning for et påstået tyveri af tøj fra en vaskekælder.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 3. juni 2016, at han havde været udsat for tyveri fra sin vaskekælder, og opgjorde sit tab til 33.225 kr.
• Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at tøjet var stjålet ved et dækningsberettigende tyveri. Selskabet opsagde desuden forsikringen med virkning fra den 5. august 2016.
• Klageren anførte, at det var tredje gang, han havde oplevet tyveri fra vaskekælderen, og at han havde fulgt samme fremgangsmåde som ved de tidligere tyverier.
• Klageren bestred selskabets mistanker om forsikringssvindel og anførte, at selskabets afgørelse primært var baseret på en misforståelse af hans forklaring.

Selskabets argumenter

• Selskabet anførte, at det var påfaldende, at klageren inden for kort tid havde været udsat for tre identiske tyverier fra samme vaskekælder.
• Selskabet henviste til, at viceværterne ikke havde hørt om tyverier fra vaskekælderen.
• Selskabet anførte, at der ikke var tegn på opbrud, og at klageren ankom kort efter vasken var færdig uden at observere noget mistænkeligt.
• Selskabet fandt det påfaldende, at tyveriet skete den dag, hvor klageren vaskede mange dyre beklædningsgenstande, og at noget af tøjet normalt renses.
• Selskabet anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort sit krav.

Klagerens bemærkninger

• Klageren anførte, at selskabet allerede havde taget højde for de tidligere tyverier ved at forhøje selvrisikoen.
• Klageren bestred, at viceværternes manglende kendskab til tyverier var afgørende.
• Klageren anførte, at han havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det stjålne.
• Klageren anførte, at der ikke var vilkår i forsikringen, der begrænsede hans mulighed for at vaske flere maskiner ad gangen eller bestemte beklædningsgenstande.
• Klageren anførte, at selskabet kategoriserede hændelsen som simpelt tyveri, hvilket indebar, at tyveriet var begået uden fysisk opbrud.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Flertallet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at tøjet var stjålet ved et dækningsberettigende tyveri. Mindretallet mente, at der var tale om en dækningsberettigende begivenhed og fastsatte erstatningen skønsmæssigt til 15.000 kr. efter fradrag af selvrisiko og inklusiv renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal.