Nordea Pension: Klage over ændrede startdatoer og mindre пенсиионsуdelser

Klageren havde en pensionsordning i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde ændret startdatoerne på hans udbetalinger i henhold til hans livsvarige alderspension, og at de ydelser, selskabet senest havde tilbudt ham, var væsentligt mindre, end de ydelser han var blevet stillet i vente.

Parternes synspunkter

• Klageren ønskede at få de penge, som han forventede at være berettiget til i forhold til den indgåede kontrakt med samme startdato på alle ydelser, og at han blev kompenseret for de større udbetalinger, som han var blevet stillet i vente.
• Selskabet anførte, at klagerens livsvarige alderspensionsordning hele tiden havde været tegnet som et opdelt produkt bestående af to grundformer; dels en ophørende rateforsikring i pensionsøjemed med en garanti på 10 år, dels en livsvarig ugaranteret pensionsordning med løbende ydelser, der skulle komme til udbetaling efter rateforsikringens ophør. Selskabet fastholdt, at det havde tilbudt klageren dækning i overensstemmelse med ordningen og med de beløb, som han var berettiget til ifølge ordningen. Selskabet beklagede, at dets kommunikation havde været behæftet med fejl, men mente ikke, at forholdene berettigede klageren til kompensation.

Sagens baggrund

• Klageren etablerede en rate- og kapitalpensionsordning i 1990, hvor ydelserne ved ratepension og livsvarig livrente havde samme startdato, som han læste policen.
• Nordea flyttede ordningen til en anden platform og forklarede, at ordningen ikke længere havde samme startdato på alle elementer, og at klageren skulle afvente udbetaling fra livrentedelen til 10 år efter opstart af hans ratepension.
• Selskabet anførte, at den årlige livsvarige alderspension var tegnet med en garanti på 10 år, hvilket betød, at produktet oprindeligt blev tegnet som et opdelt produkt, det vil sige en rateforsikring i pensionsøjemed med en garanti i de første 10 år af udbetalingsperioden samt efterfølgende en pensionsordning med løbende udbetalinger, der ikke var garanteret.
• Selskabet tilbød klageren forskellige udbetalingsmuligheder, herunder en livsvarig ydelse på 55.711 kr. med en dertil tilknyttet garanti på 10 år.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at han havde krav på højere udbetalinger end de beløb, som selskabet over for nævnet havde fastholdt var de korrekte. Nævnet bemærkede, at selskabet havde tilbudt, at klageren kunne få udbetalt ordningens delelementer parallelt, og at selskabet på denne baggrund havde foretaget nye beregninger af størrelsen af udbetalingerne. Nævnet havde ikke grundlag for at antage, at disse beregninger ikke var korrekte.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.