Topdanmark Forsikring: Klage over forrentning af invalidesum

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikring A/S's forrentning af en tilkendt invalidesum. Klageren har en pensionsordning i Topdanmark og fik tilkendt en gruppeinvalidesum efter en vurdering af varigt nedsat erhvervsevnetab på mindst 2/3.

Sagens omstændigheder

• Klageren blev speciallægeundersøgt i december 2014, men Topdanmarks lægekonsulent vurderede, at der var mulighed for forbedring, og en ny undersøgelse blev planlagt efter et år.
• Efter en ny speciallægeundersøgelse i december 2015 blev klageren tilkendt udbetaling af invalidesummen med virkning fra december 2015.
• Klageren klagede over, at beløbet var beregnet ud fra hans alder i december 2015 og ikke december 2014, da der ikke var sket forbedring fra den første undersøgelse. Topdanmark gav klageren ret i dette og udbetalte det manglende beløb.
• Klageren mente, at Topdanmark skulle betale renter af beløbet fra december 2014 til udbetalingstidspunktet i januar 2016, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2.

Parternes argumenter

• Klageren: Krævede renter af invalidesummen fra december 2014, da han mente, at hans erhvervsevne allerede på dette tidspunkt var varigt nedsat.
• Topdanmark: Beregnede renter fra den 5. januar 2016, 14 dage efter modtagelsen af speciallægeerklæringen af 21. december 2015, hvor selskabet kunne vurdere, at klagerens erhvervsevne varigt var nedsat med mindst 2/3. Topdanmark henviste til Forsikringsaftaleloven § 24.

Topdanmarks sagsfremstilling

• Klageren kontaktede Topdanmark i august 2014 og oplyste om sygemeldinger siden 2010 pga. smerter og hævelse i albue, håndled og tæer.
• Klageren havde fået konstateret colitis ulcerose omkring 2001, hvilket kan medføre enteropatisk artrit.
• Klageren havde udviklet smerter i hofter, ankler og nakke og havde fået foretaget hoftealloplastik i begge sider ultimo 2012 og en genoperation i oktober 2014 samt en håndledsalloplastik i 2013.
• Topdanmark indhentede en speciallægeerklæring i 2014, hvor speciallægen konkluderede, at klagerens største problem var nakkesmerter og træthed som følge af løshed i nakkeleddene C1 og C2. Speciallægen vurderede, at der kunne ske en bedring.
• Topdanmarks lægekonsulent vurderede, at der var mulighed for forbedring, og at erhvervsevnen først kunne vurderes varigt nedsat ved en ny undersøgelse et år senere.
• Topdanmark indhentede en ny speciallægeerklæring i december 2015, hvor speciallægen vurderede, at den medicinske behandling ikke kunne optimeres yderligere, og at der ikke var sket den spontane forbedring af nakken, som man havde håbet på.
• Topdanmarks lægekonsulent vurderede på baggrund af de to speciallægeerklæringer, at klagerens erhvervsevne nu kunne vurderes at være varigt nedsat med mindst 2/3.
• Topdanmark udbetalte invalidesummen og beregnede renter fra den 5. januar 2016, 14 dage efter modtagelsen af den seneste speciallægeerklæring.

Nævnet fandt, at klageren var berettiget til renter fra 14 dage efter, at selskabet modtog speciallægeerklæringen af 21/12 2015, hvilket nævnet lagde til grund, at selskabet allerede havde udbetalt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale klageren yderligere renter af den tilkendte invalidesum.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.