Agria Dyreforsikring: Afvisning af dækning efter forsikringsophør for igangværende behandling af hund

Klageren havde en husdyrforsikring hos Agria Dyreforsikring og klagede over, at selskabet afviste at dække udgifter til dyrlægebehandling af hans hund.

Sagens omstændigheder

• Klageren søgte dyrlæge med sin hund den 15/1 2016 og anmeldte skaden til Agria den 23/1 2016. Hunden blev behandlet for en form for maveinfektion.
• Agria dækkede den første regning fra dyrlægen dateret 21/1 2016.
• Den 4/2 2016 blev klageren telefonisk henvist til et dyrehospital med en specialist i mave/tarmsygdomme, hvor hunden blev behandlet effektivt. Regningen herfor var på 6072,17 kr.
• Agria afviste at betale denne regning, da klageren havde opsagt sin forsikring til d. 01/02/16 til et andet selskab.

Klagerens påstande

• Klageren mente, at det ikke var rimeligt, da det var den samme skade, som var startet inden forsikringens ophør, og at behandlingsperioden var inden for de 125 dage, som forsikringsbetingelserne angav.
• Klageren anførte, at det ikke tydeligt fremgik af forsikringsbetingelserne, at sygedækningen ville stoppe midt i en behandling.
• Klageren ville ikke have skiftet selskab, hvis han havde vidst, at sygedækningen ville stoppe midt i en behandling.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholdt afvisningen af dækning med henvisning til forsikringsvilkårene, hvoraf det fremgår, at forsikringen ikke dækker udgifter opstået efter forsikringsperiodens udløb.
• Selskabet henviste til de generelle bestemmelser for Agrias smådyrsforsikringer, hvoraf det fremgår, at forsikringen dækker omkostninger, man har haft i forsikringsperioden, og at Agrias ansvar ophører ved forsikringsperiodens sidste dag.
• Selskabet anførte, at hvis klageren havde bibeholdt sygeforsikringen hos Agria, ville der fortsat have været dækning til hundens maveproblemer.

Yderligere bemærkninger

• Klageren bestred ikke, at Agria stoppede ansvarsforsikringen ved opsigelsesdatoen, men bestred, at man kunne stoppe en nuværende sygdomsbehandling inden for de 125 dage.
• Selskabet præciserede, at der ikke er en "behandlingsperiode", men en selvrisikoperiode på 125 dage, hvilket betyder, at der kun trækkes én fast selvrisiko i denne periode, men at dette ikke betyder, at der er dækning efter forsikringsperiodens udløb.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække klagerens udgifter til dyrlægebehandling, der fandt sted efter forsikringsperiodens ophør den 1/2 2016. Nævnet henviste til forsikringsbetingelsernes generelle bestemmelser, punkt 2.2, hvoraf det fremgår, at selskabets ansvar løber i den periode, forsikringen er gældende, og at forsikringen dækker omkostninger, som er afholdt i forsikringsperioden.

Nævnet bemærkede, at den "behandlingsperiode" på 125 dage, som klageren henviste til, alene vedrører forsikringens selvrisiko, og at klageren derfor kun er berettiget til dækning af udgifter til dyrlægebehandling, der har fundet sted inden forsikringstidens udløb den 1/2 2016.

Som følge heraf bestemmes det, at klageren ikke får medhold.