Nordea Pension: Afslag på invalidepension efter ophør af midlertidig dækning

Klageren, der er uddannet murer og senere revalideret til pædagog, har en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Han klager over, at Nordea Pension har afvist at yde dækning for tab af erhvervsevne efter januar 2012.

Sagens baggrund

Klageren har modtaget dækning for midlertidigt tab af erhvervsevne fra 1. maj 2009 til januar 2012. Selskabet har begrundet afvisningen med, at klagerens generelle erhvervsevne herefter ikke er nedsat i dækningsberettigende grad.

Forsikringen dækker præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/3 eller mindre på grund af sygdom eller ulykke. Der er en karenstid på 3 måneder.

Klageren blev sygemeldt i 2002 på grund af vedvarende gener i lænderyggen. I 2008 pådrog han sig en korsbåndslæsion i venstre knæ. Han er flere gange blevet opereret i knæet og har været sygemeldt efter afslutningen af pædagoguddannelsen i 2010, hvor hans ryggener blussede op igen. MR-scanninger af ryggen har vist tegn på almindelig degeneration, men ingen prolapser eller rodtryk. Han har været i flere arbejdsprøvninger, hvor han har arbejdet maksimalt 13 timer ugentligt. I 2014 blev han bevilget fleksjob og ansat i et fleksjob på 11 timer ugentligt med en effektiv arbejdstid på 5 timer.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anfører, at klagerens erhvervsevne er nedsat i en sådan grad, at han er omfattet af forsikringsbetingelserne med mulighed for ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension. Advokaten henviser til, at klageren har arbejdet som murer, men fik problemer med ryggen, hvilket resulterede i en anerkendt erhvervssygdom. Han henviser også til en arbejdsskade i 2008, hvor klageren pådrog sig en læsion af korsbåndet. Advokaten fremhæver, at kommunen har bevilget fleksjob, hvilket indikerer en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.

Selskabet fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet henviser til en speciallægeerklæring fra 2011, hvoraf fremgår, at klageren lider af lændesmerter, som dog lindres, hvis klageren går rundt eller hviler sig. Selskabet henviser også til en statusattest fra klagerens egen læge fra 2011, hvor lægen udtrykker tvivl om, hvorvidt klageren er så invalideret, som han giver udtryk for. Selskabet anfører, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende for selskabets vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen med udgangspunkt i en række grundprincipper, hvor helbredet kun udgør ét element.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre efter januar 2012. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå lægeligt materiale, der angav en årsag til forværring af ryglidelsen siden 2010, og at en speciallægeerklæring fra 2011 viste normal bevægelighed i ryggen med kun beskeden ømhed. Derudover var der lægelige oplysninger om, at knægenerne tillod klageren at gå 1,5 km og cykle 5 km. Endelig var der ingen lægelige oplysninger om en yderligere forværring af klagerens tilstand i forbindelse med tilkendelsen af fleksjobbet i 2014.

Som følge heraf bestemmes det, at klageren ikke får medhold.