Varetægtsfængsling og siktelser for trusler mod statsministeren ved brug af sociale medier

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler et grundlovsforhør mod en sigtet person, der blev anholdt den 28. januar 2021 kl. 20.40. Sigtede blev fremstillet for Retten i Aalborg den 29. januar 2021.

Sigtelser

Anklagemyndigheden sigtede sigtede for to forhold:

Forhold 1: Trusler mod Statsministeren

Sigtede blev sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 115, stk. 1, jf. Straffeloven § 266 og Straffeloven § 119, stk. 1. Sigtelsen vedrørte trusler fremsat på Twitter i perioden mellem den 23. og 28. januar 2021 mod statsminister Mette Frederiksen. Truslerne blev fremsat i kommentarer til opslag om en dukke, der forestillede statsministeren, og som blev brændt af i forbindelse med en demonstration i København. De specifikke tweets inkluderede formuleringer som:

• ”hun må og skal aflives”
• ”@statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage blev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har”
• ”hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, ligesom mange andre har gjort under hendes ledelse”

Disse udsagn blev anset for egnede til at fremkalde alvorlig frygt for statsministerens liv, helbred eller velfærd.

Forhold 2: Trusler mod Statsministerens Børn

Sigtede blev desuden sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 266 for et tweet den 28. januar 2021, der lød: ”Mette mette mette tænk på dine børn Barn 1 og Barn 2 ;-)”. Dette tweet blev, i sammenhæng med truslerne i Forhold 1, anset for egnet til at fremkalde alvorlig frygt for statsministerens børns liv eller helbred.

Sigtedes Forklaring

Sigtede erkendte de faktiske forhold, men nægtede sig skyldig i forsæt til overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Han forklarede, at han gennem længere tid havde været ked af det og vred over situationen i Danmark, især i forbindelse med COVID-19-restriktionerne, som havde påvirket ham personligt og arbejdsmæssigt. Han led af svær astma og var fritaget for at bære maske, hvilket dog medførte, at han følte sig udstillet. Han beskrev sine tweets som udtryk for frustration og vrede, ikke som reelle trusler, og mente, at de var taget ud af kontekst eller var gengivelser af andres udsagn. Han fortrød sine handlinger og erkendte, at de kunne opfattes som trusler, selvom det ikke var hans intention.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2.

Indgreb i Meddelelseshemmeligheden

Politiet havde den 28. januar 2021 iværksat telefonaflytning og indhentet teleoplysninger (maste- og lokaliseringsdata) uden forudgående retskendelse. Anklagemyndigheden anmodede retten om at godkende disse indgreb i medfør af Retsplejeloven § 783, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 1 og 3, samt Retsplejeloven § 791a, stk. 8, jf. Retsplejeloven § 791a, stk. 5, nr. 1. Begrundelsen var, at der var rimelig grund til mistanke, og at indgrebene var nødvendige for efterforskningen, da der var risiko for, at sigtede ville unddrage sig forfølgning eller skjule/slette beviser.

Forsvareren protesterede mod varetægtsfængslingen, men indgrebsadvokaten protesterede ikke mod godkendelsen af de foretagne indgreb.

Kendelse om Varetægtsfængsling og Godkendelse af Indgreb

Retten fandt, at der var særlig bestyrket mistanke om, at sigtede havde gjort sig skyldig i overtrædelse af sigtelserne. Selvom betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 ikke blev anset for opfyldt, fandt retten, at forholdenes karakter og grovhed forventedes at medføre en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage. Derfor blev betingelserne i Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 anset for opfyldt, og sigtede blev varetægtsfængslet.

Fristen for varetægtsfængslingen blev fastsat til fredag den 26. februar 2021 i medfør af Retsplejeloven § 767, stk. 1.

Retten godkendte desuden politiets iværksatte indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder telefonaflytning og indhentelse af teleoplysninger (maste- og lokaliseringsdata), som blev foretaget uden forudgående retskendelse. Retten vurderede, at der var rimelig grund til mistanke, og at indgrebene var af afgørende betydning for efterforskningen. Det blev antaget, at formålet med indgrebene ville være forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse. Godkendelsen skete i henhold til Retsplejeloven § 783, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 781, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 1 og 3, og Retsplejeloven § 791a, stk. 8, jf. Retsplejeloven § 791a, stk. 5, nr. 1.

Sigtede frafaldt at kære kendelsen om varetægtsfængsling.