Afvisning af dækning for tagkonstruktion og skorsten på landbrugsejendom

Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for forhold vedrørende forankring af tag mod tagfod og et forhold vedrørende skorstenen.

Selskabet anførte, at klagerne ikke havde bevist skade eller nærliggende risiko for skade omkring tagets forankring. Selskabet anførte desuden, at de havde anerkendt dækning for forholdet omkring skorstenen, men at erstatningen ikke var opgjort, da klagerne ikke havde fremsendt et tilbud på udbedring.

Sagens baggrund

• Ejendommen er opført i 1857, og klagerne overtog den i 2011 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten indeholdt generelle kommentarer om bygningens tilstand, herunder aldersbetingede skævheder og foretagne ændringer.
• Klagerne anmeldte i 2015 seks skadesforhold, hvoraf kravene vedrørende tagets forankring (forhold 4) og skorstenen (forhold 6) blev fastholdt i klagen til nævnet.

Parternes argumenter

• Klagerne anførte, at spærene flere steder hvilede direkte på murværket uden forbindelse til bjælkelaget, og at der var store revnedannelser ved skorstenen.
• Selskabets besigtigelsesnotat beskrev, at spærene nogle steder hvilede direkte på murværket, og at der ikke var en gennemgående rem. Selskabet mente, at forholdet skyldtes ombygninger og reparationer gennem årene.
• Selskabet tilbød at dække en stabilisering af skorstenen og reparation af revner, men afviste at dække forholdet omkring taget.
• Klagernes ingeniør vurderede i en rapport, at tagkonstruktionen ikke var stabil i henhold til gældende normer og vejledninger, og at der var risiko for kollaps. Han påpegede manglende fastgørelse af rem, manglende forbindelse mellem spærhoveder og etagedæk, og underdimensionerede spær.
• Selskabet fastholdt, at tagkonstruktionen var uændret siden opførelsen, og at der ikke var tegn på skader. Selskabet tilbød en genbesigtigelse, men klagerne indbragte sagen for Ankenævnet.
• Klagerne argumenterede, at tagkonstruktionen var blevet ombygget og forringet i 2001, og at fejlene kunne konstateres fra loftrummet. De henviste til en ingeniørrapport og anførte, at der var synlige nedbøjninger i tagværket.
• Selskabet bestred, at der var fejl, der umiddelbart kunne konstateres i loftrummet, og anførte, at sælger alene havde udført forbedringer ved at udskifte dårlige spær og en lettere tagbelægning.
• Efter en genbesigtigelse konkluderede selskabet, at tagkonstruktionen var sædvanlig for en ældre landejendom, og at der var fodrem under stort set alle spær, og at alle spær havde kontakt med bjælkelaget.

Ankenævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at der forelå ulovlige forhold ved tagkonstruktionen, jf. forsikringens udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger. Nævnet bemærkede, at det endvidere er en forudsætning for forsikringsdækning over ulovlighedsdækningen, at der ikke kan opnås dispensation hos myndighederne.

For så vidt angår forsikringens basisdækning fandt nævnet, at klagerne ikke havde godtgjort, at der var konstateret aktuelle skader på murværk, tagbelægning, tagkonstruktion eller rygning, som kunne henføres til, at tagkonstruktionen er ustabil, og at spærkonstruktionen skrider ud.

Nævnet fandt, at klagerne heller ikke havde bevist, at der er nærliggende risiko for skade.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den nuværende tagkonstruktion inklusiv den nye tagbelægning har stået siden 2001, uden at det har givet anledning til, at der efter det oplyste har udviklet sig skader på murværk, tagbelægning, tagkonstruktion eller rygning.

Nævnet lagde også vægt på, at det ved selskabets genbesigtigelse blev konstateret, at der er sammenhæng i spærkonstruktionen, idet der er rem under stort set alle spær, og alle spær har kontakt med bjælkelaget. Nævnet fandt, at der dermed ikke kan lægges afgørende vægt på konklusionerne i rapporten fra klagernes ingeniør, som blandt bygger på, at der ikke skønnedes at være rem, hvor spær kunne fastgøres, og at spær ikke skønnedes at være fastgjort til bjælkelag.

Nævnet kunne herefter efter det foreliggende ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning.

Vedrørende skorstenen fandt nævnet, at klagerne ikke har bevist, at der er yderligere dækningsberettigende forhold ved skorstenen. Derfor fik klagerne ikke medhold.