Afvisning af invalideydelse efter skulderskade - Nordea Pension

Forsikringstageren klagede over, at Nordea Pension havde afvist at yde dækning ved tab af erhvervsevne. Selskabet henviste til, at klageren ikke havde godtgjort, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i slutningen af 1950'erne og uddannet håndværker, havde en livsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringen gav ret til invalideydelser og præmiefritagelse, hvis klageren på grund af sygdom eller ulykke mistede mindst 2/3 af sin fulde erhvervsevne med en karenstid på 3 måneder.

Klageren blev opereret i begge skuldre i 2012 og igen i venstre skulder i 2015 på grund af en dobbeltsidig rotator cuff-læsion. Han havde fortsat vedvarende gener fra begge skuldre. Han blev sygemeldt den 11/6 2012 og var siden blevet arbejdsprøvet to gange. Pr. 1/6 2015 blev han ansat i fleksjob. Selskabet havde ydet midlertidig dækning fra den 11/11 2012 til den 1/6 2014 og igen i perioden mellem den 10/11 2014 og den 1/11 2015, men afviste yderligere dækning.

Parternes argumenter

Nordea Pension anførte, at klagerens tilstand var stabiliseret, og at han var i stand til at varetage et ikke-skulderbelastende arbejde med en indsats på mere end 1/3 af normal arbejdstid. De henviste til speciallægeerklæringer og klagerens arbejdsprøvning.

Klageren anførte, at hans skader var alvorlige, og at han arbejdede så mange timer, som han kunne, trods smerter og begrænsninger. Han henviste til udtalelser fra sin jobkonsulent, der understregede hans høje arbejdsintensitet og de nødvendige skånehensyn.

Ankenævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3. Nævnet pålagde derfor ikke selskabet at yde dækning efter den 1/11 2015. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren i sine virksomhedspraktikforløb mellem november 2013 og juni 2014 havde opretholdt en mødetid på mindst 17 ½ timer om ugen, og det var herefter nævnets opfattelse, at han under varetagelse af relevante skånebehov ville kunne tjene mere end 1/3 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.