Tvistsag om erstatningsopgørelse efter indbrudstyveri af antikviteter og designertasker

Klageren havde en indboforsikring hos Danske Forsikring og anmeldte et indbrudstyveri, hvor der blev stjålet antikviteter, designerhåndtasker og beklædningsgenstande. Klageren opgjorde sit krav til 1.261.000 kr., mens selskabet skønsmæssigt opgjorde erstatningen til 221.000 kr.

Klageren argumenterede for, at han er en velhavende antiksamler, og at de stjålne genstande var ægte og af høj værdi. Han anførte, at selskabets skønsmæssige værdiansættelse var for lav, og at en sagkyndig burde vurdere værdien af de stjålne genstande.

Selskabet anførte, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sit krav, herunder kvitteringer, certifikater eller fotos. Selskabet bestred ikke selve forsikringsbegivenheden, men anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at værdien af de stjålne effekter beløb sig til næsten 1.3 million kroner. Selskabet henviste til forsikringsvilkårene, hvoraf det fremgår, at forsikringstageren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre sit krav.

Klagerens advokat anførte, at klageren havde en betydelig formue, og at det stjålne indbo udgjorde en lille procentdel af hans samlede formue. Han anførte endvidere, at de stjålne genstande var erhvervet siden begyndelsen af 1980'erne, og at klageren havde et stort kendskab til markedet for disse genstande. Advokaten påpegede, at de fotografier af de stjålne genstande, som klageren var i besiddelse af, blev stjålet i forbindelse med tyveriet.

Selskabet anførte, at selvom værdien af det resterende indbo muligvis havde en værdi af mere end 2 millioner kroner, sagde det intet om værdien af det stjålne indbo. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort sit krav tilstrækkeligt.

Klagerens advokat anførte, at klageren udover forsikringen i nærværende sag ligeledes havde en anden forsikring hos Danske Forsikring med en forsikringssum på 621.000 kr. vedrørende special indbo, samt en indboforsikring i deres sommerhus med en forsikringssum på ca. 150.000 kr. Samlet havde klageren en forsikringssum på i alt 3.033.000 kr. og bestred derfor, at der var tale om underforsikring.

Selskabet gjorde gældende, at erstatningen skulle opgøres i henhold til forsikringsaftalelovens § 40, hvis Ankenævnet fandt det sandsynliggjort, at kunden havde haft og fået stjålet værdier for et større beløb.

Nævnet bestemmer, at Danske Forsikring skal anerkende, at klageren har fået frastjålet genstande, der skønsmæssigt har en værdi på 450.000 kr. Selskabet skal udbetale 229.000 kr. til klageren, der udgør differencen mellem den allerede udbetalte erstatning og de 450.000 kr. Beløbet forrentes i henhold til forsikringsaftalelovens § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet har truffet sin afgørelse på skriftligt grundlag, og det kan derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kan give et andet resultat.