PFA Pension: Afvisning af udbetaling for tab af erhvervsevne efter knæskade og efterfølgende sygdom

Klageren, født i 1970'erne og håndværksuddannet, klager over PFA Pensions afvisning af at udbetale ydelser for tab af erhvervsevne i perioden 10/3 2010 til 1/6 2013. Klageren har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne i PFA Pension.

Sagens baggrund

• Klageren faldt i 2005 og pådrog sig en knæskade, hvilket efterfølgende gav gener og besvær med arbejdet.
• I 2007 fik han foretaget en kikkertoperation i knæet og forsøgte at genoptage arbejdet, men fortsatte med at have gener.
• Han har efterfølgende været i to arbejdsprøvninger med ca. 20 timer ugentligt som pedel.
• I 2013 blev der konstateret cancer i øjet, og i 2015 blev han tilkendt førtidspension, da canceren havde spredt sig.
• Selskabet har ydet dækning for tab af erhvervsevne i perioden 7/9 2007 til 7/10 2007 og igen fra 1/6 2013.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren anfører, at hans erhvervsevne også forud for september 2013 var nedsat med mindst 50% som følge af arbejdsskaden og en moderat depression.
• Arbejdsskadestyrelsen (ASK) har fastsat erhvervsevnetabet til 35% alene for arbejdsskaden, uden at tage stilling til de afledte følger.
• Klageren udviklede en depression i 2010 som følge af en langvarig helbredelsesproces og følte sig utilstrækkelig.
• Han har været fuldtidssygemeldt i perioderne 10/3 2010 - 6/11 2011, 7/11 2011 - 14/10 2012 og 15/10 2012 - 6/6 2014.
• Klageren gør krav på betaling for 40 måneder á 12.800 kr. brutto.
• Han mener, at hans kræftsygdom sandsynligvis er opstået over tid fra 2009.
• Han fastholder, at hans erhvervsevnetab allerede i 2010 oversteg 50%.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet anfører, at det ikke er dokumenteret, at klagerens erhvervsevne har været nedsat i dækningsberettigende grad i perioden.
• Selskabet vurderer, at klagerens knæproblemer ikke kunne karakteriseres som stationære i 2007, hvor der blev udbetalt erstatning.
• Ved sygemeldingen i 2010 vurderede lægen, at klageren ville kunne arbejde på fuld tid, hvis visse funktioner undgås, hvorfor selskabet vurderede ham egnet til omskoling.
• Selskabet bestrider ikke, at klageren har haft en vis psykisk overbygning, men finder ikke, at det har haft et omfang, som medfører en yderligere dokumenteret erhvervsevnenedsættelse.
• Selskabet mener, at klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at søge behandling for sine psykiske gener.
• Selskabet anerkender, at klagerens erhvervsevne er nedsat i perioden fra 1/3 2010 til 1/6 2013, men mener ikke, at den er nedsat med mindst halvdelen.
• Selskabet pointerer, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering adskiller sig væsentligt fra deres egen, da den foregår ud fra andre kriterier.

Nævnet finder, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for erhvervsevnetabets størrelse for perioden fra 10/3 2010 til 1/6 2013, hvorfor selskabet ikke kan pålægges at yde dækning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på oplysningerne om, at klageren i forbindelse med 2 arbejdsprøvninger i 2011 og 2012 har kunne varetage arbejde på 20 timer ugentligt som pedel, ligesom han selv flere gange har udtrykt, at han gerne ville have et arbejde inden for sit hidtidige område på 20 timer ugentligt. Nævnet bemærker, at der på baggrund af sagens bilag ikke er grundlag for at fastslå, at klagerens psykiske belastning og knæskaden i den omtvistede periode har haft et omfang, der medførte, at han ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere en halvdelen af, hvad andre personer med samme uddannelse og alder ville kunne tjene.

Det af klageren i øvrigt anførte – herunder at hans cancersygdom formentlig også har haft indflydelse på hans erhvervsevne i perioden – kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.