AP Pension: Afslag på invalidepension under revalidering og påstand om mangelfuld rådgivning

Klageren var omfattet af en firmapensionsordning hos AP Pension, der indeholdt dækning ved tab af erhvervsevne. Klageren klagede over, at han efter lønophør ikke havde modtaget den fulde invalidepension, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning under de første 3 måneder af et 6 måneders revalideringsforløb, og at selskabet ikke havde ydet ham bidragsfritagelse i perioden fra 1/2 2015 til 30/10 2015, jf. forsikringsbetingelsernes Forsikringsaftaleloven § 36. Klageren mente desuden, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med revalideringen og givet forkerte oplysninger om dækninger.

Selskabet anførte, at det udbetalte en basisdækning på 30 % af den pensionsgivende løn til arbejdsgiveren, så længe ansættelsesforholdet bestod, og at klageren havde suppleret sin basisdækning med 30 %, som var blevet udbetalt til klageren. Efter ansættelsesforholdets ophør den 30/4 2015 havde selskabet udbetalt den fulde invalidepension til klageren. Selskabet henviste til, at forsikringen ikke dækkede, når forsikrede modtog revalideringsydelse, jf. forsikringsbetingelsernes Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 2, litra d. Selskabet afviste at have pådraget sig et rådgivningsansvar, da det ikke havde lovet klageren en udvidet dækning under revalideringsforløbet, og at klageren ikke havde lidt et tab.

Klageren anførte, at han havde spurgt selskabet om muligheden for at starte virksomhedsrevalidering på 2-3 timer om dagen og havde fået bekræftende svar. Han var klar over, at kommunen ville regulere revalideringsydelsen, men det ville stadig have betydet mere indtægt under forløbet. Klageren henviste til vildledende mailkorrespondance og anførte, at han flere gange havde fået at vide, at hans arbejdsgiver ville få hovedpensionen (24.000 kr.), mens han stadig fik løn, og at han havde en supplerende dækning på 12.000 kr. Ved lønophør ville han få begge dele udbetalt, men han modtog kun 24.000 kr.

Selskabet fastholdt, at klageren var blevet behandlet i overensstemmelse med aftalegrundlaget, og at han ikke var berettiget til invalidepension og bidragsfritagelse under revalidering. Selskabet bestred, at medarbejdere havde oplyst klageren om dækning for invaliditet under revalidering, og henviste til forsikringsbetingelserne. Selskabet opfordrede klageren til at fremlægge dokumentation for en supplerende dækning op til 90 % af den pensionsgivende løn, idet der ikke var hjemmel til at tegne højere dækning end 80 %.

Klageren anmodede om en kulance- eller forligsmæssig løsning, hvilket selskabet afviste.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at selskabets rådgivning ikke udgjorde et tilsagn om dækning under revalidering, og at rådgivningen ikke berettigede et erstatningskrav. Nævnet lagde vægt på, at selskabets svar var generelt formuleret, og at det ikke var bevist, at klageren havde fået telefonisk tilsagn om dækning under revalidering. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde lidt et tab, da han ikke kunne afslå et relevant revalideringstilbud alene med henvisning til, at han dermed ikke længere ville modtage helbredsbetingede ydelser fra selskabet. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde bevist, at han havde krav på ydelser ud over de allerede udbetalte.