Afvisning af erstatningskrav efter indbrudstyveri grundet manglende sandsynliggørelse af stjålne genstande

Klageren anmeldte et indbrudstyveri i sit hjem d. 24/12 2014 til politiet samme aften. Klageren har en familieforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S.

Selskabet udbetalte ca. 155.000 kr. i erstatning ud af et samlet anmeldt krav på ca. 1.170.000 kr. Selskabet afviste yderligere dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at de øvrige anmeldte genstande var stjålet i forbindelse med indbrudstyveriet.

Klageren har anført, at forsikringen har udbetalt erstatning på en mærkelig baggrund, da de har udbetalt for flere koster, som ikke er nævnt i politirapporten. Klageren mener, at de burde udbetale for de dyre koster (mønter mm.), som ved en fejl ikke er nævnt i politirapporten. Klageren mener også, at politiet burde gøre opmærksom på, at ALLE ting skal nævnes i en politirapport, for at forsikringsselskaberne vil udbetale for de mistede værdier.

Selskabet har anført, at de har udbetalt erstatning for en række indbogenstande, men afvist dækning af smykker, 2 ure, mønter, guldbarer mv. og udbetalt delvis erstatning for et kontantbeløb. Afvisningen begrundes med, at Alm. Brand ikke finder det sandsynliggjort, at disse genstande er stjålet i forbindelse med indbrudstyveriet.

Selskabet mener, at oplysningerne i politirapporterne er retvisende. De mener ikke, at det er godtgjort, at der er fejl i politirapporterne, at politiet har glemt visse koster i rapporterne, og at politiet i øvrigt har begået fejl i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen. Selskabet finder klagers påstand om, at politiet telefonisk/skriftligt overfor klager har anerkendt at have begået fejl, som udokumenteret.

Selskabet mener, at erstatning fra Alm. Brand skal opgøres med udgangspunkt i oplysningerne i politirapporterne. De har udbetalt fuld erstatning for computer, vin, julegaver og et ur, da værdien svarer til de oplysninger, som klager gav til politiet. De øvrige genstande (ure, smykke og mønter) er genstande, der er så værdifulde, tyvetækkelige og har et så stort omfang, at klager ville have konstateret, at disse ting manglede ved første gennemgang og som minimum ved gennemgangen med politiet dagen efter indbruddet. De finder det derfor ikke dokumenteret, at disse genstande er blevet stjålet i forbindelse med indbrudstyveriet.

Selskabet mener, at der er væsentlige uoverensstemmelser i det fremsendte dokumentation. De finder det betænkeligt, at købsprisen er skrevet uden moms, og at der ikke er købers navn på fakturaer for så dyre ure. De har taget kontakt til ure-forretningen, som er anført som sælger af uret. De kunne ikke genkende klageren. De har modtaget beløbet uden moms, og de solgte uden moms til virksomheder og til eksport. Selskabet mener ikke, at klager har dokumenteret, at klager havde kr. 28.000 i kontanter liggende. De har skønsmæssigt udbetalt kr. 5.000 til klager, da klager ikke har dokumenteret beløbet er som klager oplyser.

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger, at nævnet afviser sagen, jf. § 4 i nævnets vedtægter.

Nævnet har herved henset til den store værdi af klagerens krav, indholdet af politirapporten sammenholdt med klagerens opgørelse af stjålne effekter og den fremlagte skriftlige dokumentation for køb eller vurdering af visse af de omhandlede effekter.

Som følge heraf bestemmes:

Klagen afvises.

Klagegebyret tilbagebetales.