Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for stjålne smykker grundet manglende overholdelse af sikkerhedsforskrift om værdiopbevaring

Klageren havde en indboforsikring i Danske Forsikring og klagede over, at selskabet afviste dækning for stjålne smykker.

Sagens omstændigheder:

• Selskabet afviste dækning med henvisning til en klausul i policen, der krævede, at smykker skulle opbevares i en værdiopbevaringsenhed, når boligen var forladt.
• Selskabet havde i en mail af 30/10 2013 specificeret krav om en værdiopbevaringsenhed i rød eller blå klasse, fastboltet til gulv og væg, til opbevaring af smykker/ure/guld.
• Polisen af 6/11 2013 indeholdt et særligt vilkår om, at dækning af smykker ved indbrudstyveri var betinget af, at smykkerne opbevares i en værdiopbevaringsenhed i rød eller blå klasse, når boligen er forladt.

Klagerens påstande:

• Klageren anførte, at der var indgået en aftale med en sikringsrådgiver om, at smykkerne som hovedregel skulle ligge i skabet, men at der altid ville være smykker og ure, der var i brug og lå uden for skabet.
• Klageren mente, at forsikringen var unfair og stillede dem ringere end andre selskaber.
• Klageren krævede en kulanceerstatning på 50% af det opgjorte erstatningsbeløb.

Selskabets argumenter:

• Selskabet henviste til, at klageren havde modtaget både sikringskrav og police, og at det fremgik, at dækning var betinget af opbevaring i værdiopbevaringsenhed, når boligen var forladt.
• Selskabet bestred, at der var indgået en mundtlig aftale om, at smykkerne kun som hovedregel skulle ligge i sikringsskabet.
• Selskabet anførte, at overtrædelsen af sikringsforskriften kunne tilskrives klageren som uagtsom.

Yderligere korrespondance:

• Klageren fremførte yderligere klager over selskabets sagsbehandling og henviste til, at andre forsikringsselskaber ikke stillede samme krav.
• Selskabet fastholdt, at der var indgået en bindende aftale, og at sagen skulle afgøres på grundlag af denne aftale.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at det særlige vilkår om opbevaring af smykker i en værdiopbevaringsenhed var en del af forsikringsaftalen.
• Klageren havde ikke bevist, at der var indgået en mundtlig aftale om lempelse af dette vilkår.
• Vilkåret blev betragtet som en sikkerhedsforskrift, jf. Forsikringsaftaleloven § 51.
• Da smykkerne ikke var opbevaret i værdiopbevaringsenheden på tidspunktet for tyveriet, og dette blev anset for at være mindst uagtsomt, var der ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning.
• Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at selskabet havde handlet på en måde, der kunne begrunde et erstatningsansvar.