Command Palette

Search for a command to run...

Danica Pension: Klage over opgørelse af kapitalpension ved udbetaling

Dato

3. august 2016

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Individuel pension

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab

Dokument

Klageren havde en pensionsordning i Danica Pension og klagede over selskabets opgørelse af størrelsen af hendes kapitalpension i forbindelse med udbetaling. Selskabet anførte, at det havde levet op til pensionsordningens ydelsesgaranti, og at klageren henviste til tal fra prognoser, som ikke udgjorde et bindende løfte.

Sagens omstændigheder

  • Klageren oprettede en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver pr. 1/5 1995 med udløb den 1/12 2015 ved hendes 67. år. I 1997 blev hun tilkendt fuld præmiefritagelse som følge af erhvervsevnetab.
  • Klageren gjorde gældende, at Danica Pension ikke havde levet op til aftalen omkring udbetaling ved pensionering, idet det udbetalte beløb var mindre end den ydelse, der ved oprettelsen af forsikringen i 1995 fremgik af Danica Pensions tilbud om pensionsordning.
  • Selskabet fastholdt, at den ydelse, klager henviste til, var en prognoseydelse, der baserede sig på en række forudsætninger, og at det tydeligt fremgik af dækningsoversigten, at den angivne ydelse ved pensionering var udtryk for en prognose og således ikke et bindende løfte.
  • Klageren mente, at der efter alle papirer lavet af Danica i foråret 1995 ved kontraktens indgåelse var aftalt fast rente på minimum 4,5 % - 5,2 % i hele pensionsopsparingens løbetid, underordnet om hun forblev rask eller blev syg.
  • Selskabet anførte, at det ikke fremgik af brevet fra den 13. juni 1995, at Danica var forpligtet til at forrente pensionsordningen med en fast årlig rente på mindst 4,5 procent. Det fremgik, at der på ordningen det pågældende år, 1995, tilskrives en kontorente på 5,20 procent, samt at der på ordningen anvendes en grundlagsrente på 2,5 procent.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet fandt, at selskabets prognose om størrelsen af den fremtidige udbetaling ikke var et bindende tilsagn, som klageren kunne støtte ret på. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at der var fejl ved selskabets beregninger af størrelsen eller forrentningen af hendes kapitalpension, herunder i forbindelse med at klageren fik tilkendt præmiefritagelse. Endvidere fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at selskabet var fragået bestemte tilsagn om garanterede ydelser, som selskabet havde givet hende i dækningsoversigter eller ved anden kommunikation.

Lignende afgørelser