Norli Pension: Afslag på dækning for erhvervsevnetab efter midlertidig udbetaling

Klageren havde en livsforsikring med dækning for erhvervsevne hos Norli Pension Livsforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning for et anmeldt erhvervsevnetab i perioden fra den 1/10 2014 til den 1/3 2015.

Klageren havde to ordninger hos selskabet, der begge gav ret til invalideydelser, hvis klageren mistede mindst 2/3 af sin fulde erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke. Den ene ordning gav desuden ret til præmiefritagelse. Der var en karensperiode på 3 måneder.

Klageren blev sygemeldt den 16/12 2013 fra sit arbejde som lastbilchauffør på grund af uforklarlige anfald af svimmelhed. Selskabet bevilgede ham midlertidige ydelser i perioden fra den 1/3 2014 til den 1/9 2014, men meddelte samtidig, at det ikke vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad efter den 1/9 2014.

I januar 2015 kontaktede klageren på ny selskabet og oplyste, at han var blevet sygemeldt igen fra den 1/10 2014. Selskabet fastholdt afslag på tilkendelse af forsikringsydelser efter den 1/9 2014.

Klageren anførte, at han havde fået udbetalt tab af erhvervsevne for en periode i 2014, og at han var blevet oplyst af forsikringsselskabet om, at hvis han blev syg igen inden for et år med samme sygdom, ville de dække. Han ønskede at få dækket den anden sygdomsperiode på ca. 4 måneder.

Selskabet bemærkede, at klageren var forsikret i forhold til den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til erhvervsevnen i sit eget erhverv som lastbilchauffør. Selskabet vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat til 1/3 eller mindre som følge af sygdom eller ulykke i ethvert erhverv. Derudover fremgik det, at klageren flere gange i perioden fra den 16. december 2013 havde arbejdet i sit sædvanlige erhverv som lastbilchauffør, og at han den 1. juli 2014 fik ny ansættelse og indgik en § 56-aftale med sin nye arbejdsgiver. Klageren opfyldte ikke kravet i forsikringsbetingelserne om, at erhvervsevnen skulle være nedsat til 1/3 eller mindre i en uafbrudt periode på 3 måneder for at opnå ret til forsikringsydelser ved tab af erhvervsevnen.

Selskabet gjorde gældende, at klageren havde bevisbyrden for, at hans erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre i ethvert erhverv i forsikringstiden, og at han ikke havde dokumenteret dette.

Nævnet fandt, at forsikringstageren havde krav på midlertidige ydelser i den anden sygdomsperiode, der løb fra den 1/10 2014 til den 1/3 2015. Selskabet var ikke berettiget til at beregne en eventuel ny karensperiode i forbindelse med den anden sygdomsperiode.

Nævnet lagde vægt på, at klageren havde oplyst, at han havde genoptaget sit arbejde som chauffør under en såkaldt § 56-aftale, og at der ikke var fremlagt oplysninger om, at klageren i sit arbejde var underlagt væsentlige skånehensyn. Nævnet lagde desuden vægt på klagerens oplysning om, at han havde modtaget sygedagpenge, når han havde været sygemeldt.

Som følge heraf blev det bestemt, at Norli Pension Livsforsikring A/S skulle udbetale klageren fulde midlertidige ydelser ved tab af erhvervsevne i perioden fra den 1/10 2014 til den 1/3 2015 med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret blev tilbagebetalt.