Manglende pristalsregulering af invalidepension – Norli Pension Livsforsikring A/S

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over manglende pristalsregulering af forsikringsydelserne ved tab af erhvervsevne for årene 2010, 2011 og 2012 samt krav om dækning af advokatomkostninger.

Sagens omstændigheder

• Klageren har en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Norli Pension Livsforsikring A/S.
• I marts 1996 tegnede klageren en livsforsikring med dækning for invaliditet ved Kgl. Brand (senere Skandia).
• I 2008 var klageren udsat for en arbejdsulykke og anmeldte dette til Skandia for at opnå betaling af løbende ydelse på invaliditetsdækningen.
• Skandia havde svært ved at identificere klagerens forsikringsforhold på grund af en konvertering til et nyt IT-system i 2005.
• Klageren valgte at betale en merpræmie for at sikre, at hans invalidedækning ikke blev udhulet.
• I 2014 blev klageren igen sygemeldt og konstaterede, at den årlige løbende udbetaling ved invaliditet ikke var steget siden sidst, men tværtimod var faldet.

Parternes påstande og argumenter

• Klagerens påstande:
  • Klageren kræver pristalsregulering af både kapitalpensionsindbetaling og invalidepension med tilbagevirkende kraft.
  • Han mener, at indklagede skal efterbetale invalidepension og kapitalpension svarende til forskellen mellem de modtagne beløb og de beløb, han ville have haft ret til ved korrekt pristalsregulering.
  • Han kræver forrentning af efterbetalte beløb i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24 samt dækning af rimelige og nødvendige advokatomkostninger jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
• Selskabets påstande:
  • Selskabet mener, at klagerens pensionsordning er rettet i overensstemmelse med pensionsaftalen af 1996.
  • Selskabet anfører, at klageren ikke har bevist et krav imod selskabet, og at advokatomkostninger ikke er nødvendige.

Klagerens yderligere anbringender

• Klageren gør gældende, at forsikringen skal pristalsreguleres i henhold til forsikringsbetingelserne.
• Han mener, at indklagede ikke var berettiget til at foretage en forholdsmæssig fordeling af præmiestigningen på gruppelivsdækningen på klagerens invalidepension og kapitalpension/ratepension.
• Klageren mener, at indklagede burde have spurgt klageren, om han kunne acceptere en sådan regulering.

Selskabets yderligere anbringender

• Selskabet anfører, at klagerens pensionsordning er rettet, og at der ikke er noget beløb at efterbetale i forhold til invalidepensionen.
• Selskabet mener, at klageren betjenes af en uvildig mægler, som har en selvstændig forpligtelse til at rådgive kunden.
• Selskabet anfører, at der ikke har været tale om nødvendige advokatomkostninger, og at klagen er grundløs.

Nævnets sekretariats spørgsmål til selskabet

• Nævnet har stillet spørgsmål om, hvilket pristal der hentydes til i dækningsoversigten af 5/12 1996.
• Nævnet har spurgt, om selskabet kan oplyse, i hvilken periode selskabet har anvendt regulering efter kapitalpensionsloft som generisk reguleringsprincip.
• Nævnet har spurgt, hvilket pristal der er benyttet som regulering af klagerens indbetalinger i 2013 og 2014.
• Nævnet har spurgt, om selskabet er enig i, at gruppelivsforsikringen aldrig har været en integreret del af pensionsordningen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at parterne havde aftalt en specifik metode for pristalsregulering af forsikringen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysning om, at de frem til 2013 havde anvendt regulering i forhold til kapitalpensionsmaksimum efter Personskattelovens § 20. Da klageren havde haft mulighed for at følge udviklingen i sine dækninger og præmier, og da han ikke havde påvist en forkert fordeling af præmien på policens dækninger, fik han ikke medhold i klagen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens advokatudgifter.

Som følge heraf bestemte nævnet:

Klageren får ikke medhold.