Afvisning af dækning for konstruktionsfejl efter udløb af byggetryghedsforsikring

Klageren havde en byggetryghedsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S som tillæg til sin husforsikring. Forsikringen dækkede i en 5-årig periode fra 1/1 2008 til 1/1 2013.

Sagens omstændigheder

• I august 2012 anmeldte klageren problemer med krakelering og revner i mørtelfuger. Topdanmark anerkendte skaden og tilbød delvis omfugning af facaden.
• Klageren mente, at der burde være foretaget en undersøgelse af årsagen til problemerne, som ville have afsløret konstruktionsmæssige forhold, der ifølge klagerens rådgiver var årsagen til problemerne.
• Klageren argumenterede for, at der var identitet mellem den oprindeligt anmeldte skade og de senere konstaterede konstruktionsmæssige forhold, og at skaden derfor var rettidigt anmeldt.

Parternes argumenter

• Klageren ønskede, at selskabet skulle anerkende, at der var identitet mellem den i 2012 anmeldte skade og de nye forhold.
• Topdanmark afviste kravet, da forsikringen var udløbet pr. 1/1 2013, og selskabet ikke anså det for sandsynliggjort, at de nye skader var identiske med en tidligere dækket skade.
• Topdanmark anførte, at de oprindelige skader angik fugerne på ejendommens sydvestfacade i stueplan, mens de nye forhold vedrørte kvisten og dennes udførsel, dampspærre, undertag, ventilationsforhold og etageadskillelsens udførelse.
• Selskabet mente, at der var tale om flere af hinanden uafhængige skadesårsager og konstruktioner.

Dokumentation

• Klageren fremlagde rapporter fra en rådgivende ingeniør, der beskrev de konstruktionsmæssige fejl og deres sammenhæng med fugeskaderne.
• Topdanmark henviste til skadeanmeldelsen fra 2012 og selskabets korrespondance med klageren om udbedring af fugeskaderne.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at en omfugning af facaden ikke udgjorde en byggeteknisk tilstrækkelig og forsvarlig udbedring af den anerkendte skade, eller at denne udbedringsmetode medførte kosmetiske gener i et omfang, som gik ud over, hvad klageren med rimelighed måtte tåle. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale for en ommuring af facaden.

Nævnet lagde til grund, at de konstruktionsmæssige forhold først var konstateret og anmeldt til selskabet ultimo 2014, efter forsikringstiden var udløbet pr. 1/1 2013. Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at forsikringen ikke dækkede skade, der anmeldes efter udløbet af forsikringsperioden.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at nogen af disse konstruktionsmæssige fejl ved huset kunne betragtes som samme skade som forholdet vedrørende murværkets fuger, eller at der var årsagssammenhæng mellem fugeskaderne og de i 2014 anmeldte konstruktionsmæssige fejl.

Nævnet lagde vægt på, at klagerens ingeniør i rapport af 24/9 2013 havde vurderet, at fugeskaderne skyldtes, at mursten havde været opfugtede ved opmuringen, og at en destruktiv undersøgelse af hulmur umiddelbart bag fugeskaderne ikke viste tegn på opfugtning. Nævnet lagde videre vægt på, at de senere anmeldte konstruktionsfejl placeringsmæssigt og funktionsmæssigt ikke umiddelbart havde forbindelse med skaderne på murværkets fuger, som ifølge ingeniørens skitse over fugeskaderne primært forekom i stueplan.

Da de i ultimo 2014 anmeldte konstruktionsfejl var anmeldt efter forsikringens udløb, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning. Klageren fik derfor ikke medhold.