Sag om totalskadet VW Golf GTI: Uenighed om erstatningsbeløbets størrelse

Klageren havde en bilforsikring med kaskodækning hos Alm. Brand Forsikring A/S. Sagen drejer sig om uenighed om erstatningens størrelse efter en skade på klagerens VW Golf GTI fra 2003. Bilen havde kørt 327.000 km.

Klagerens påstande

Klageren var utilfreds med, at selskabet havde erklæret bilen totalskadet, da han mente, den kunne repareres for mindre. Han mente også, at den tilbudte erstatning på 55.000 kr. var for lav og krævede 70.900 kr., svarende til markedsprisen på en tilsvarende bil.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at erstatningsbeløbet svarede til, hvad en bil af tilsvarende alder og stand kunne anskaffes for kontant, jf. forsikringsbetingelserne. Selskabet henviste til markedsanalyser foretaget af taksator og overtaksator, der havde vurderet bilens stand som middel. Selskabet tilbød klageren uvildigt syn og skøn, hvilket klageren afviste.

Klagerens yderligere anførsler

Klageren anførte, at reparationsomkostningerne var urimeligt høje, og at selskabet burde have indhentet flere tilbud. Han mente, at de fremsendte annoncer fra Bilbasen ikke var sammenlignelige med hans bil, da de var af ældre årgange og dårligere udstyret. Klageren fremhævede, at hans bil var velholdt og havde særligt udstyr som Recaro læderkabine og Blaupunkt stereoanlæg.

Selskabets svar

Selskabet fastholdt, at erstatningen var korrekt beregnet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. De anførte, at der ikke fandtes en identisk bil til salg på skadetidspunktet, og at værdisætningen var foretaget på baggrund af sammenlignelige køretøjer. Selskabet afviste klagerens forslag til sammenlignelig bil, da den havde eftermonteret stereoanlæg for 20.000 kr. og en tunet motor.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den tilbudte erstatning på 55.000 kr. ikke svarede til markedsværdien af bilen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere størrelsen af selskabets tilbud om kontanterstatning.

Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at antage, at bilen kunne repareres for et beløb, der ikke oversteg 75 % af den anslåede værdi, jf. Registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at dække udgifter til reparation af bilen.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.