Alm. Brand Forsikring A/S: Afvisning af dækning for skimmelsvampeskade efter tidligere anerkendelse og udbedring

Klageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste at dække et skimmelsvampeangreb i bygningens kælder.

Sagens baggrund

• Selskabet havde tidligere anerkendt et skimmelsvampeangreb i kælderen som dækningsberettigende, og der var udført udbedringsarbejder.
• Selskabet afviste nu dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en skade, der var dækket af forsikringen, og at klageren måtte søge erstatning hos håndværkerne.
• Bygningen var opført i 1905, og forsikringen trådte i kraft den 1/7 2010.
• Ved overtagelsen var der etableret forsatsvægge i kælderen, hvor der senere blev konstateret skimmelsvampeangreb.
• Selskabet anerkendte dette som dækningsberettigende ved brev af 20/12 2011.
• Selskabet dækkede udgifter til borttagning af gulve og forsatsvægge, sanering af skimmel og bortkørsel af affald.
• Selskabet stillede et kontaktbeløb til rådighed for retablering af gulve og vægge, men anbefalede ikke at genetablere forsatsvægge, da skaden ville opstå igen.
• Selskabet dækkede ikke udgifter til fjernelse af fugt i kældervægge/fundament, da sådan fugt var almindeligt forekommende i en bygning fra 1905.
• Selskabet dækkede heller ikke udgifter til eventuel etablering af et omfangsdræn eller udvendige forbedringer af sokkel/kælderydervægge.
• Selskabet gjorde regres mod den byggesagkyndige for de skadeudgifter, der var forbundet med udbedring af skaderne.
• Selskabet indhentede tilbud på udførelsen af arbejder i bygningen, herunder renovering af kælder efter vandskade, nedrivning og opsætning af vægge, nyt trægulv, fjernelse og genopbygning af badeværelsesgulv og vægge, elarbejde, nedrivning og opsætning af skabe, afmontering og genmontering af radiatorer, opsætning af støvvæg og luftrenser samt container til affald.
• Der blev udarbejdet en syn- og skønserklæring om den udarbejdede tilstandsrapport, hvor det blev vurderet, at der ikke var foretaget fugtsikring af konstruktionen, og at en udvendig fugtisolering af kælderydervægge altid ville være at anbefale.
• Klageren udtrykte ønske om andre løsninger i kælderen, og selskabet udarbejdede en økonomioversigt over de beløb, Alm. Brand dækkede i forbindelse med udbedring.
• Selskabet meddelte ved brev af 4/12 2012, at erstatningsbeløbet var forøget.
• Der blev iværksat arbejder i bygningens kælder.
• Klageren meddelte selskabet og totalentreprenøren, at der stadig var store problemer i kælderen, og at der var konstateret noget, der lignede svamp/mug.
• Selskabet meddelte, at det nu opståede problem var et forhold mellem klageren og de implicerede håndværkere, og at Alm Brand alene havde dækket følgeskade på forsatsvægge.
• Der blev foretaget en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af bygningen af Teknologisk Institut, der konkluderede, at kælderkonstruktionernes fugtniveau var højt, og at der var risiko for periodisk høj sekundær grundvandsstand.
• En bygningsingeniør konkluderede, at fugtforholdene i kælderen var normale for en kælder af tilsvarende alder, dog med kraftig opfugtning stammende fra den udvendige opgangstrappe.
• Klageren kontaktede et skadefirma, der foretog en skimmesvampeundersøgelse af bygningens kælder, der konkluderede, at skimmelproblematikken var opstået som følge af flere forskellige skadesårsager, og at der ikke havde været tilknyttet en rådgiver med erfaring.
• Selskabet kontaktede herefter en arkitekt, der foretog en undersøgelse af bygningen, der konkluderede, at kælderen fortsat var fugtig i den nedre del af ydervægge, og at fugten i konstruktionerne skyldtes bygningskonstruktionernes tilstand og drænforholdene omkring kælderen førhen.
• Arkitekten foranledigede, at et bygningsbiologisk rådgivningsfirma besigtigede bygningen, der konkluderede, at fugt- og skimmelsvampeforholdene i kælderplan samt i kælderdækket generelt ikke afveg i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand.
• Klagerens advokat foreslog, at Alm. Brand A/S bekostede en nedtagning af den opsatte gipsvæg og genopførelse i ikke-organiske materialer, derefter en rengøring efter [bygningsbiologisk rådgivningsfirmas] retningslinjer, hvorefter der skulle være rent og luften skimmelsaneret, og herefter afventede man 2 måneder, hvorefter Alm. Brand A/S foretog kontrolmålinger af skimmel i luften i kælderen.
• Selskabet var indstillet på at følge fremgangsmåden, men anmodede om at fremskaffe nogle tal, hvorefter Alm. Brand A/S tog stilling til eventuel dækning.
• Klageren ønskede dækning for udgifter til reel skimmelsanering/-rengøring af kælderen, samt udskiftning af del af skillevæg opsat af forsikringens håndværkere i et materiale, som er uegnet til opsætning mod kold og/eller fugtig ydermur (organisk).
• Selskabet anførte, at der ikke var skader, som var til stede på overtagelsestidspunktet, og at Alm. Brand ikke havde handlet ansvarspådragende eller i øvrigt bærer ansvaret for evt. fejl begået af håndværkerne.
• Selskabet anførte endvidere, at mail af 20. februar 2015 fra Alm. Brand til klagers advokat ikke var et dækningstilsagn.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at selskabet havde påtaget sig at forestå udførelsen af reparationsarbejdet, og kunne derfor ikke pålægge selskabet at erstatte eventuelle udgifter til udbedring af forhold, som klageren anså for mangler ved det udførte arbejde. Nævnet bemærkede, at det forhold, at forsikringsselskabet følger et reparationsarbejde ved en konsulent, ikke i sig selv bevirker, at selskabet er indtrådt som ansvarlig for gennemførelsen af reparationen.

Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde henvist klageren til at søge eventuelle mangelsindsigelser gjort gældende mod de udførende håndværkere.

Endvidere fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at den af selskabet oprindeligt opgjorte erstatning ikke var tilstrækkelig til at dække udgiften til sanering i nødvendigt omfang af den oprindelige skimmelsvampeskade, og nævnet kunne derfor ikke på det foreliggende grundlag pålægge selskabet at betale mere end den allerede udbetalte erstatning. Rapporten af 5/11 2014 fra skadefirmaet om skimmelsaneringen kunne ikke føre til et andet resultat.

Endelig fandt nævnet, at det ikke var bevist, at selskabets mail af 20/2 2015 var udtryk for et tilsagn om dækning for yderligere udgifter til arbejdet med kælderen, og nævnet havde herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning på dette grundlag.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.