Afvisning af dækning for skimmelsvamp i ejendom - Alm. Brand Forsikring A/S

Klageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække udgifterne til afrensning af skimmelsvamp og retablering i hele ejendommen. Klageren var endvidere utilfreds med selskabets opgørelse af erstatningen for den del af skaden, som selskabet havde anerkendt at dække.

Selskabet havde anerkendt at yde dækning for nedtagning af forsatsvægge i soveværelse og værelse mod syd samt afrensning og retablering. Selskabet havde endvidere anerkendt at dække 50 % af udgiften til slutrengøring i stuen, men havde afvist at dække yderligere med henvisning til, at der ikke var tale om forekomst af skimmelsvamp i et sådan omfang, at det nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.

Det fremgik af sagen, at den forsikrede ejendom var opført i 1878, og at klageren overtog ejendommen den 1/7 2005 på baggrund af en tilstandsrapport udarbejdet den 14/4 2005. Heraf fremgik bl.a., at der indvendigt i vinduer var der flere steder belægning af mug/skimmel.

Klageren anmeldte den 10/2 2010, at der var fugt og svamp i samtlige ydervægge. På klagerens foranledning blev der indhentet en rapport fra Teknologisk Institut af 12/8 2010. Af rapporten fremgik bl.a., at der kunne konstateres kraftig opfugtning og forekomst af skimmelvækst i forsatsvægge, og at der var konstateret kraftig forekomst af skimmelvækst på den oprindelige ydermur. Teknologisk Institut foreslog, at den indvendige efterisolering skulle ned overalt, og at de oprindelige ydermure skulle afrenses for skimmelvækst.

Der blev efterfølgende foretaget yderligere svampe- og indeklimaundersøgelser i soveværelse og stue af Teknologisk Institut, som fremkom med rapport af 23/11 2010. Af rapporten fremgik bl.a., at der kunne konstateres opfugtning og forekomst af skimmelvækst i ydervægge bag forsatsvægge, og at dette gjaldt i særlig grad gavlvæg mod syd i soveværelse, hvor der var kraftig forekomst ved gulv af skimmelvæksten Penicillium.

Selskabet sendte brev af 14/1 2011 med afgørelse i sagen, hvor de tilbød dækning for omkostninger i soveværelse og værelse mod syd ved siden af soveværelse, til nedtagelse af forsatsvægge og afrensning af skimmel samt dække 50 % af udgiften til afsluttende rengøring i stuen.

Klagerens advokat stillede en række spørgsmål til Teknologisk Institut, som i brev af 16/2 2011 svarede, at der vurderedes at være nedsat brugbarhed grundet skimmelvækst bag forsatsvægge både i øst og vestfacade i stuen. For så vidt angår de tre øvrige rum, køkken, bad og vaskerum, var der ikke på tidspunktet for besvarelsen foretaget undersøgelse i disse rum, men det anførte, at såfremt der kunne konstateres skimmelsvamp, kunne der være tale om nedsat brugbarhed.

Teknologisk Institut foretog supplerende undersøgelser af køkken, badeværelse og vaskerum og fremkom med rapport af 15/4 2011. Heraf fremgik bl.a., at der kunne konstateres opfugtning og forekomst af skimmelvækst i ydervægge bag forsatsvægge i badeværelse, køkken og vaskerum.

Ved brev af 5/5 2011 afviste selskabet at dække yderligere, hvilket afstedkom korrespondance mellem parterne om, hvorvidt selskabet skulle forestå skimmelsanering i hele ejendommen samt om erstatningsopgørelsen for de anerkendte forhold. Selskabet anførte i brev af 13/9 2011 bl.a., at den pris, som omhandlede de af dem anerkendte rum beløbte sig på 97.500 kroner inklusiv moms.

Klagerens advokat anførte i brev af 11/11 2011 til nævnet, at det var klagers opfattelse, at ejendommen måtte ses som en helhed, og der ikke udelukkende kunne lægges vægt på de pågældende enkeltstående målinger af skimmelsvamp. Selskabet anførte i brev af 25/11 2011 til nævnet bl.a., at de fundne værdier i de to rapporter fra Teknologisk Institut, vurderede de ikke adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende konstruktioner i bygninger af samme alder.

Klagerens advokat anførte i brev af 25/4 2012 til nævnet yderligere, at der var uenighed mellem sagens parter om, hvorledes udgifterne til afrensning, genetablering m.v. skulle fastlægges.

Nævnet fandt, at det ikke var bevist, at den konstaterede skimmelsvamp var en følge af fejl eller ulovligheder ved ejendommens konstruktion vurderet i forhold til opførelsestidspunktet/ændringstidspunktet. Nævnet fandt endvidere, at klageren ikke havde bevist, at forekomsten af skimmelsvamp nedsatte bygningens værdi og brugbarhed i et omfang, der berettigede til forsikringsdækning i videre omfang, end selskabet allerede havde anerkendt, eller at der var nærliggende risiko herfor.

Med hensyn til erstatningsopgørelsen fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kritisere det beløb, som selskabet havde tilbudt. Det bemærkedes i den forbindelse, at selskabet ikke kunne pålægges at betale for omkostninger, der medførte en forbedring af ejendommen, således som en udvendig isolering ville være.

Klageren fik derfor ikke medhold.