Afslag på retshjælpsdækning til ankesag om erhvervsevnetab efter piskesmældslæsion

Klageren søgte om retshjælpsdækning fra LB Forsikring A/S til en ankesag vedrørende beregning af erhvervsevnetab efter et færdselsuheld i 2009, hvor hun pådrog sig en piskesmældslæsion. Ansvarsforsikringsselskabet anerkendte erstatningspligten og fastsatte erhvervsevnetabet til 40 %, men der var uenighed om beregningen af erhvervsevnetabserstatningen efter Erstatningsansvarsloven § 7. Ansvarsforsikringsselskabet skønnede årslønnen til 275.000 kr., mens klageren mente, den skulle beregnes på baggrund af en årsløn på 515.000 kr.

Selskabet gav oprindeligt forhåndstilsagn til en retssag om beregningen af erhvervsevnetabserstatningen. Byretten afsagde dom den 27. november 2014, hvor de gav ansvarsforsikringsselskabet medhold. Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at klageren kunne have opnået et højere resultat fra sin selvstændige virksomhed end 275.000 kr. Byretten lagde vægt på klagerens indtægtsforhold før og efter uheldet samt udviklingen i hendes selvstændige virksomhed.

Klageren ankede byrettens dom til landsretten og anmodede LB Forsikring A/S om retshjælpsdækning til ankesagen. Klagerens advokat argumenterede for, at byrettens dom var forkert, og at klagerens fremtidige indtjeningsevne skulle vurderes ud fra et forventeligt fremadrettet indtjeningsniveau uden skaden. Advokaten fremhævede, at klageren havde dokumenteret sin evne til at vende tilbage til sit tidligere job som underviser og at hun havde brugt sin tid på at udvikle sin virksomhed og realisere en drøm om at udgive musik.

LB Forsikring A/S afslog anmodningen om forhåndstilsagn til retshjælpsdækning til ankesagen. Selskabet henviste til, at byrettens dom forekom velbegrundet, og at der ikke var udsigt til, at en prøvelse i anden instans ville føre til et andet resultat. Selskabet lagde vægt på, at fastsættelsen af årslønnen efter Erstatningsansvarsloven § 7 beroede på et skøn, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der understøttede, at landsretten ville nå frem til et andet resultat end byretten.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde krav på forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til ankesagen.

Begrundelse for afgørelsen:

• Parterne var enige om, at årslønnen skulle fastsættes skønsmæssigt.
• Det var ikke bevist, at der var grundlag for at anvende en årsløn, som klageren kunne opnå, hvis hun valgte at vende tilbage til sin tidligere fuldtidsstilling, da der ikke var aktuelle planer herom.
• Der var ikke fremlagt bevismateriale, der sandsynliggjorde, at omsætningen i hendes selvstændige virksomhed ville have udviklet sig således, at hendes årsløn ville nå 515.000 kr.
• Det af klagerens advokat anførte, om at der er modtaget bidrag fra en fond til at føre sagen, kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til andet resultat.